Så er der igen fransk drama, og de gange vi her på CinemaOnline har haft fornøjelsen af dette, har det været rigtig klassisk drama med noget på hjerte og masser af passion, saft og kraft. Det er der atypisk ikke meget af i Under Regnbuen som sælsomt også har fået endnu en dansk undertitel, nemlig Fortryllet Af Paris (originaltitlen lyder Au Bout du Contre). Filmen handler om Laura der tålmodigt venter på den store kærlighed, og finder den i Sandro, som hun møder ved et selskab. Men inden længe møder hun, pudsigt nok, ved en skillevej i skoven, Maxime. En poetisk og mystisk karakter, som også får de varme følelser op i Laura. Hun er nu af den overbevisning at der findes to drømmefyre i hendes liv. Vi følger også Sandros far Pierre, som har fået fastlagt sin dødsdag af en spåkone, hvilket nærmest paralyserer ham og gør ham ude af stand til at værne om hverken sin tilværelse, samværet med sin søn eller hans nye kæreste.
Under Regnbuen er et komedieansporet portræt af helt almindelige menneskers udfordringer på det romantiske plan. Men det er bare langt fra nok til at underholde, røre eller fastholde tilskueren. Der er simpelthen alt for lidt kød på manuskriptet, og karaktererne er hver for sig overhovedet ikke spændende – hvilket i øvrigt heller ikke er tilfældet når de interagerer. Når ingredienserne ikke stemmer kvalitetsmæssigt overens med retten, så kan smagsoplevelsen naturligvis heller ikke påkalde sig Michelin-stjerner. Og lad det være sagt med det samme: Under Regnbuen må nøjes med to stjerner.
Man kan nemlig undre sig over hvad det er Agnés Jaoui mener at have fremelsket i denne film. Der er ikke noget problem i at lave en film om ganske almindelige mennesker, men at der intet ualmindeligt sker, som det har sig for vane i franske film, er mig en gåde. En kredsen omkring kærlighedslivet kan der være mange lag i, men her finder du ikke noget som du ikke har set før, eller som twister eller skelsætter bare en smule. Den kedsommelige fremdrift i alt der skal måles og afvejes som filmens tema, berettiger på ingen måde en samlet spilletid på 7 kvarter.
Denne franske film er umiddelbart den tørreste kiks som jeg har lagt øjne på i indeværende år. Allermest nød jeg faktisk de stemningsfyldte lokationer som filmen byder på, som minder mig om min sommer i Paris. Men nu er det til syvende og sidst ikke nogen geografi-film, og steder og monumenter skal jo blot understøtte en given handling. I mit tilfælde var det desværre de skvattede personer og deres trivielt beskrevne udfordringer som stod i vejen for Paris' skønhed.
Ekstra materialet består af teasers, trailershow og billedgalleri.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.