Skriv en kommentar
Underground (1995) tager sin begyndelse i 1941 i det sønderbombede Jugoslavien. De to venner, Blacky og Mirko, der elsker den samme kvinde, tvinges med deres venner ned i et hjemmelavet beskyttelsesrum, da bomberne begynder at falde. De to venner er begge modstadsfolk og tiden i kælderen går med at producere våben til sortbørshandel. Selvom krigen ovenpå er overstået lykkedes det Marko at snyde folkene i kælderen i 50 år til at tro at krigen huserer fortsat. Da de endelig kommer ud af kælderen og ser verden, tror de at krigen stadig er i gang …
Denne film er klart den mest kendte af den serbiske instruktør Emir Kusturica og den gav ham da også De Gyldne Palmer for anden gang i sin karriere. En af hans tidligere film, Arizona Dream (1993) med Johnny Depp, er anmeldt af denne seer andetsteds på denne hjemmeside. Igennem hele sin karriere har filmpriserne næsten klæbet sig til Emir og det er da også fuldt fortjent. Man kan i den henseende da udelukkende glæde sig til hans dokumentarfilm om selveste Diego Armando Maradona.
Der er en klar rød tråd igennem Kusturicas film, der har tempo, musik og den sorte komik til fælles. Råt og grovkornet præsenteres hans historier og karakterer, så man nemt kan relatere dem til virkelighedens problemer – og så alligevel ikke. I Undergrounds historie udnytter Marko sin bedste ven og deres fælles venner til at tro at krigen raser ovenpå beskyttelsesrummet, hvor de forbliver igennem i over 50 år!! Det er ikke så langt et spring fra krigs-tematikken til virkelighedens politiske korruption og undertrykkelse.
Udover at lave ulovlige sortbørsvåben i beskyttelseskælderen, forsøger menneskene at fortsætte livet som smertefrit som muligt og det byder på meget underholdning. Alt sammen foregår i et meget højt tempo med masser af orkestermusik til, der næsten dominerer hver scene. Når man nærmest bliver spærret inde mod sin vilje, så lærer man at leve under specielle omstændigheder og man fornemmer, at disse mennesker lærer noget om sig selv, hinanden og om livet. De lærer at elske og hade, at være oppe og nede og at takle de mange problemer, der nu følger med når man er påtvunget en livsstil.
Da de så finder ud af kælderen igen ved de slet ikke hvad de skal tro. De var i beskyttelseskælderen under både krigen og den kolde krig – kort sagt: de har både været afskåret fra, og forskånet for, en masse af verdenens problemer og ulykker. Det er et skrækkeligt syn, som de tidligere ’fanger’ fra beskyttelseskælderen møder på landjorden, så de tror simpelthen stadig der er krig i verden. Underground er en grotesk og overrumplende flot historie, der indeholder både glæde og sorg. Filmen får 5 stjerner ud af 6.
Ekstramaterialet indeholder nogle rigtig gode bemærkninger fra Emir Kusturica og de vigtigste skuespillere i filmen, deres profiler og nogle sound bites med dem. Bemærkningerne er heldigvis ikke, som vi ofte ser, en masse rygklapperi og uforbeholden ros, men velvalgte udsagn. Der kunne godt have været nogle fraklippede scener eller et instruktør-kommentarspor, men vi må tage os til takke med Emirs skarpe ord om, at Underground handler om manipulation og vender imod al propaganda. Ekstramaterialet får 3 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Criterion Film.
