Baseret på en roman af Walter Kirn og instrueret af manden bag ”Juno” og ”Thank You For Smoking” er ”Up In The Air” et frisk pust indenfor komedie-genren.
Ryan Bigham (George Clooney) lever af at fyre folk fra deres arbejde. Han er næsten aldrig hjemme og flyver frem og tilbage det meste af året. Han elsker sin tilværelse som fri fugl, men en dag bider tilværelsen ham i halen: han er jo ganske enkelt ensom. Indtil han en dag møder en ligesindede forretningskvinde, som han rent faktisk begynder at få følelser for.
Samtidig sker der ændringer på hans job. Fyringer skal nu ikke længere foregå personligt, men over et webcam. Det har en ung, kvindelig rationaliseringsekspert sørget for. Bingham er ikke tilfreds med den situation og han er slet ikke tilfreds med at på hans sidste tur ud i landet for at gennemfører fyringer skal inkluderer hende på sidelinien.
Det er stadig den amerikanske feel-good stemning der hersker og omssvøber filmen hele vejen igennem. Men ”Up In The Air” har et twist, der gør den til noget særligt. Det gør den udholdelig at følge med i og man har lyst til at se frem til slutningen. Filmen er fuldstændig blottet for kvalmende klichéer, men den moralske pointe slipper vi ikke for. Men det gør ikke noget. George Clooney er gennemført i rollen som den kyniske mand, der jo egentlig bare gerne vil elskes. Hans humor er tør og hans rolle som førsteelsker er i filmen her visket bort.
Rollen som den unge rationaliseringsekspert spilles af Anna Kendrick, der uden at gøre sin rolle alt for uskyldig og dum modspiller George Clooney ganske godt.
Kunne du lide ånden fra instruktørens forrige film er ”Up In The Air” ikke spild af tid.