Skriv en kommentar
Amy (Kate Beckinsale) er den knuste kvinde, der har mistet sin søn. Forholdet til manden, og faren til det omkomne barn, David (Luke Wilson), har siden været på kollisions kurs. Dette er også tilfældet, en mørk aften, hvor Luke med nød og næppe undgår en vaskebjørn ude på en ensom amerikansk landevej. Amy opdager at de er langt fra alt, og at Luke har for at skyde genvej, kørt af hovedvejen. Bitterheden for igen tag i parret imellem, specielt da motoren giver mislyde fra sig, her midt i natten.
Med et dukker en lille vejoase op i form af motel og gas station med tilhørende kiosk. Priserne er umådelig billige. En mekaniker (Ethan Embry) er ved at lukke af, og må erkende at priserne er steget (siden 1957!). Han tilbyder at tage et kig i kølerhjelmen. Justere lige et par ting, og siger at de kan nå den næste by, små tredive kilometer ude, hvor der er et værksted.
Parret takker og kører videre, men når ikke mange kilometer, før motoren virkelig gør væsen af sig, for så at dø.
Pest eller kolera, de vælger at vende tilbage. Værkstedet er lukket, men motellet er åbent. Mærkelige skrig lyder i baglokalet, og da receptionisten Mason (Frank Whaley) dukker op, virker han jovial , men også underlig insisterende på en lummer måde. Han får dem overtalt til at tage den såkaldte ”bryllupssuite”, og trætte og udmattede vælter de omkuld på sengene.
Med et farer de op, da telefonen ringer højt, men ingen i røret. Så banker det voldsomt på dørene, men heller ingen udenfor. David er på kanten til at flippe ud, såret, træt, og frustreret entrer han receptionen, og får overtalt receptionisten til at undersøge det tilstødelokale, hvor der også har været bankelyde fra.
Tilbage i suiten opdager parret en del videobånd, og til deres skræk og gru, er det private optagelser, præcis fra dette rum, hvor gæster bliver myrdet bestialsk, og så går lyset ud i rummet!
En nat på Pinewood Motel, er bestemt ikke for sarte sjæle. ”Vacancy” blev til, da manuskriptforfatter Mark L. Smith var på ferie med kæresten, og langt fra Alfarvej i New Mexico, defilerede adskillelige små moteller på vejen, som så ud til at overleve uden gæster.
Og blev desuden inspireret af den gamle mester Hitchcock, hvis nøgle tit og ofte lå i den langsomme introduktion, at hovedpersonerne kommer tæt på tilskueren, at man lære dem at kende og føler sig relateret til dem og de kommende problemer.
Skuespillerne yder en fin præstation, især Frank Whaley (Mason), som virkelig er en lummer fætter, som man ikke ønsker at være i familie med.
Instruktøren, den ungarske Nimród Antal (”Kontroll”, ”Biztosítás” m.fl.), med sin første Hollywood produktion, evner genren ganske fint. Lyd og billede hænger godt sammen, men desværre har filmen en svag slutning, lidt uforløst og hurtig, og filmens kun 80 minutter kunne godt have haft lidt ekstra fylde. Så med et stjernskud fra, lander den på de fire.
