Skriv en kommentar
Det er en skøn solfuld eftermiddag i Midgård, menneskernes verden. Tjalfe og hans lillesøster Røskva leger, da der pludselig, uden varsel, bryder et kæmpe uvejr løs – himlen bliver helt sort, og børnene løber forskrækkede ind i huset til forældrene. De venter… med et brag går døren pludselig op, og ind træder selveste Thor, tordenguden og Loke, de søger ly for natten.
Thor fortæller en drabelig historie, om dengang han havde fanget Midgårdsormen på en fisketur med jætten Hymer. Efter en heftig kamp skar Hymer snoren over, og væk var Midgårdsormen.
Da de bliver sultne, slagter de en af Thors gedebukke – det eneste de ikke må, er at brække nogle af knoglerne, for bukken skal gendannes (gen-splejses kunne man fristes til at sige ;o) næste dag, og derfor skal alle knogler være hele. Listige Loke lokker Tjalfe til at brække en af knoglerne, hvilket Thor naturligvis opdager næste dag, da han svinger sin hammer Mjølner hen over skind og ben. Og manner, hvor bliver han sur… Loke overbeviser så Thor om at Tjalfe, som straf, skal tage med og være Thors tjener. Han overbeviser også forældrene om, at det er en meget stor ære, at have en søn, der tjener selveste tordenguden. Godt så, de tager af sted! Undervejs opdager de, at Røskva er taget med som blind passager og hun kommer så også med til Thors hjem i Asgård.
De bor hos Thor og hans kone Sif, og hjælper godt til i huset og med de små tvillinger, som i øvrigt har ondt for tænder. Loke er der også, men bor der vist ikke permanent. Alt går fint, lige indtil Loke, som har været på svir i Udgård, kommer ”hjem” med den uvorne jætteunge, Quark, som smadrer eller æder alt i nærheden. Det er lidt uvist hvorfor Loke har påtaget sig opgaven at sætte skik på Quark, men det var vist noget med et tabt væddemål til Udgårds-Loke – en småklam jætte.
Der opstår et venskab mellem Røskva og Quark. Tjalfe kan pludselig se fremtiden i søen og i spejlet. Der sker en masse ting – Loke (hvem ellers) laver rod i så frygteligt mange ting, at Sif går hjemmefra med tvillingerne, børnene løber væk, de bliver alle til grin i Udgård og meget mere.
Det er ikke Disney, lad det være sagt, men ved I hvad? Det gør heller ikke noget! Det er skøn underholdning, som jeg tror børnene vil elske. Bevares, der er da nogle småting, der kunne have været bedre, men alt i alt er det jo en skøn lille historie, dejligt tegnet – selv var jeg vild med tegneserien tilbage i 80’erne (udgivet 1979), og håbede altid på flere historier, der dog aldrig kom ;o) Så er det jo bare godt, at tegnefilmen nu bliver genudgivet – den blev jo oprindelig udgivet i 1986, efter en del forviklinger, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her.
Det hele startede med at Jørgen Klubien (ja, ham fra Danseorkestret!), Disneyanimatoren Jeff Varab samt filmentusiasten og Disney-freaken Jacob Stegelmann startede Københavns Animations Skole i 1981, og efter en tid besluttede at animere Peter Madsens tegneserie, dog uden Jørgen Klubiens medvirken. Det endte med at blive Danmarks hidtil dyreste filmproduktion (ca. 40 mill. kr.), som fik enorm støtte fra Filminstituttet. Hele historien kan læses HER
Alt i alt en herlig oplevelse, som kan ses af børn i alle aldre, dog nok mest fra 7 år, da nogle af scenerne nok kunne ”skræmme” de mere følsomme sjæle, men også fordi de nok vil få mest ud af historien – men igen, en kvik 5½-årig purk vil nok synes det er en ret sej film.
Der er mange kendte og elskede stemmer i filmen:
Dick Kaysø (Thor)
Preben Kristensen (Loke)
Laura Bro (Røskva)
Marie Ingerslev (Tjalfe)
Nis Bank-Mikkelsen (Odin/Udgårds-Loke)
Benny Hansen (Hymer)
Olaf Nielsen (Rolf)
Thomas Eje (Quark)
Claus Ryskjær (Ravnen Hugin)
Kirsten Rolffes (Ravnen Munin/Røskvas & Tjalfes mor)
Jesper Klein (Mimer/Røskvas & Tjalfes far)
Susse Wold (Sif/Elle)
Filmen får 4 stjerner for originaliteten – jeg ville gerne have givet 4½ stjerne, men siden det ikke er muligt, så falder det desværre ikke helt ud til filmens fordel idet jeg så trækker ned på 4 – den er desværre ikke helt god nok til en 5’er.
