Skriv en kommentar
Goldie Hawns datter Kate Hudson spillede for et par år siden, ikke uden stilsikker elegance, groupie i Cameron Crowes rammende drama om rockmusikken anno 1973 - Almost Famous. Nu er det blevet moderens tur til at prøve kræfter med samme type rolle.
I slutningen af 1960’erne var Suzette ( Goldie Hawn ) og Vinnie ( Susan Sarandon ) to veninder med hang til rockstjerner. Der var ikke den rockmusiker, som de ikke havde været i lag med. Stjerner ligefra Jim Morrison til Frank Zappa trådte de over den intime sfære med. Sidstnævnte navngav dem, efter deres eget udsagn, ”The Banger Sisters”. En titulering der ved en dansk oversættelse nok ville lyde noget i retning af ”Bolle-søstrene”.
Der er gået 30-35 år siden de glade, sorgløse dage. Den barmfagre og påtrængende Suzette lever stadig i miljøet, arbejder som bartender på en bar i L. A’s musikmiljø. Men chefen har fået nok af hendes facon og provokerende opførsel. Hun får sparket. Uden penge og med en bunke regninger der skal betales, sætter Suzette sig for at opsøge sin gamle veninde, hun ikke har set i tyve år. Hun ved kun at Vinnie bor i Phoenix og er gift med en advokat. Den umiddelbare intention er at hun kan låne nogle penge for at overleve, men under overfladen lurer også et savn, der udfolder sig som filmen skrider frem.
Nuvel. Hun kører afsted mod Phoenix uden en krone på lommen. På et roadhouse undervejs samler hun den deprimerede og modløse manuskriptforfatter Harry (Geoffrey Rush) op. Deres aftale er simpel. Hun får penge til benzin og han får et lift til Phoenix.
Mødet med Vinnie bliver ikke så sorgløst og glædesfuldt, som Suzette havde håbet. Der er sket meget de sidste 20 år, og Vinnie er meget svær at kende. For mens Suzette har låst sig fast i fortiden og stadig lever igennem minderne om denne, har Vinnie gjort alt for at fortrænge den og lever nu et kedeligt, overfladisk forstadsliv med to rebelske teenagedøtre og er gift med den advokat bestallede Raymond (Robin Thomas), der går efter en karriere som politiker.
Ikke overraskende er det to vidt forskellige verdener, der støder sammen i en forstadsvilla i Phoenix. Og så er det lækkert at have to så scenevante og fremragende skuespillerinder som Goldie Hawn og Susan Sarandon, der får udmærket hjælp på flankerne af Geoffrey Rush og Erika Christensen, der spiller den mest udfarende af de to teenagedøtre - Hannah. Men det er desværre ikke nok.
Filmen har ellers nogle seriøse intentioner og budskaber på hjerte, men må ærgeligt nok lide druknedøden for det letbenede komediespil. Derfor kommer filmens egentlige problematik aldrig til biddet og løber ganske ubemærket ud i sandet. Det højdramatiske sammenstød mellem den dybt fortrængende, overfladepyntende Vinnie, der i sit ”nye” liv hedder Lavinia, og den søgende, lettere vulgære Suzette kommer aldrig for alvor op i omdrejninger.
Overordnet er ”Venner For Livet” maskeret fint som en komedie og fungerer også dejligt afslappende som en sådan. Men for at holde en duel gående mellem Sarandon og Hawn i over 90 minutter skal der altså mere til end der bliver budt. Kortene er ellers delt ud til et intenst, medrivende drama. Det er opgøret mellem generationerne. Hvem har efterhånden ikke været ude for de fordømmende forældre, der har glemt alt om deres vilde ungdom, nu hvor deres teenage-børn er på vej gennem samme fase? Men det er også et spørgsmål om at leve i nuet uden at glemme fortiden. Det er en gylden og til tider hårfin balancegang.Det er tematikker som disse, Bob Dolman tilsyneladende har barslet med som udgangspunkt. Men effekten udebliver.
Som komedie leveres varen, dog uden at imponere. Der er flere ganske komiske sekvenser. Men de er på ingen måde hverken forfriskende eller fornyende. De er blot en underholdende substans i en dramakomedie, der klinger lidt for hult.
