Skriv en kommentar
Efter at have skulet til europæiske og amerikanske børnefilm besluttede instruktør Ole Bornedal sig for at det var på tide Danmark kom op på siden af succeser som ”Harry Potter” og ”Spy-Kids”. Børne- og ungdomsfilm hvor eventyr, humor og gys blandes ind i hinanden og hvor både børn og voksne kan være med.
”Vikaren” jonglerer med sorg, gys, humor og kærlighed. Store temaer og kraftige udtryk.
Carl (Jonas Wandschneider) bor med sin far og lillesøster og har svært ved at klare tilværelsen efter hans mor er omkommet i et trafikuheld. Carl går i 6. klasse og da deres lærer pludselig er blevet syg skal de have vikar. Vikaren, Ulla Harms (Paprika Steen), er en frygtelig ambitiøs lærer, der har som mål at træne eleverne til at blive de bedste og vinde en international konkurrence for europæiske skoleelever i Paris. Harms er ondskabsfuld når hun er alene med eleverne og kan læse børnenes tanker. Børnene synes hun går langt over stregen og klager over hende til skolen og forældrene. Vikaren har dog evnen til at få charmeret sig ind og overbevise forældrene om at deres børns påstande om, at hun er en ”alien” fra en anden planet blot er noget de digter fordi de spiller for meget computer.
Paprika Steen bærer meget af filmen på sin skulder. Hun er god i rollen som vikaren med de mange ansigter og personligheder. Hoverolleindehaveren, Carl (Jonas Wandschneider), gør det ligeledes ganske fint hvorimod nogle af børnerollerne falder en smule til jorden. Deres replikker er for påtaget og bliver let falske at høre på.
Filmen er en fryd for øjet, til tider morsom og til tider uhyggelig. Det yngre publikum bliver taget seriøst og midt mellem al gysen og morskaben gemmer sig budskaber som er vigtige at berøre.
Ganske god børnefilm Ole Bornedal har fået lavet.
