Skriv en kommentar
Fantastisk magi og uimponerede teenagere.
Vildheks spilder ingen tid med at komme i gang. Faktisk skynder filmen sig så meget med at komme i gang, at den næsten glemmer den nødvendige opbygning. På ingen tid befinder vi os ude i en eventyrlig skov, og man føler at en langsommere opbygning af vores karakterer og filmens ”normale” verden havde gjort eventyrelementet mere overraskende og fantastisk. Det hjælper heller ikke at vores hovedrolle Clara, spillet af Gerda Lie Kaas, virker totalt uimponeret over alt det fantastiske og overnaturlige hun ser. Der kan ske de mest magiske ting foran hendes øjne, og hun ligner stadig en sur teenager med ”hvad så?”-ansigtet på. Det er selvfølgelig en del af hendes karakter at hun skal være lidt genstridig, men det gør bare også at vi som publikum heller ikke bliver imponeret over den ellers eventyrlige magi. Publikums indlevelse bliver også forværret af en højst klichéfyldt tilgang til fantasygenren. Lige fra det overdrevne lydbillede til filmens meget opstillede måde at bygge hver scene op på. Alle dyr virker proppet ind i hver scene som var de en rekvisit, og i filmens stræben på at være en god fantasyfilm, fyldes den til randen med elementer man har set udført bedre i talrige andre film i samme gerne. Det er ærgerligt, for selvom historien er velkendt, er idéen om en vildheks der har et specielt bånd til naturen og dyrene nemlig rigtig interessant. Og hvor er det dejligt at de har brugt rigtige dyr, og ikke kaster sig ud i noget CGI (bortset fra nogle ildøgler) der nemt kunne gå galt.
Et utåleligt manuskript udspillet på episke scenerier.
En anden stor stopklods for denne film er det til tider utålelige manuskript. Vores hovedperson Clara og hendes veninde Kahla har gået i en bælgmørk hule i et stykke tid, da den ene pludseligt udbryder: ”det mørkt!”. Vildheks er fyldt med disse små irriterende manuskriptfejl, som man kun kan sukke lidt af. Og nu er de fleste af vores skuespillere i denne film ikke så gamle, men det kan ikke undgås at føles lidt oplæst det hele, som sad man som publikum til et skoleteaterstykke. Det er ikke konstant at det føles så grelt, men der forekommer nogle scener i denne film der virkelig kan trække tænder ud.
Men Vildheks er flot. De æstetiske og episke scenerier er meget imponerende for en dansk film, godt hjulpet på vej af den overdådige natur fra Ungarn, Tjekkiet og Norge, hvor mange af scenerne er filmet. De tilhørende eventyrlige effekter er ligeledes rigtig godt lavet, og på de få punkter hvor skuespillet, effekterne og cinematografien havner i flæng med hinanden, ligner Vildheks en film af international klasse. De fleste gange hvor dette sker er når Clara skal bekæmpe det onde, hvilket desværre sker alt for sjældent. For skønt man opbygger vores onde skurk godt, så er bekæmpelsen af skurken overstået i et snuptag, og modstanden bliver aldrig rigtig farligt.
Vildheks er desværre ikke den nye store danske fantasyfilm som man kunne have håbet på. Skønt den er flot og effektmæssigt holder vande, så gør oplæsende skuespillere, en klichéfyldt udførsel, et stressende tempo og et til tider utåleligt manuskript den til blot et af de mange fejlende forsøg på en god dansk fantasyfilm. Ærgerligt.
