Skriv en kommentar
Når snakken falder på vores broderland, Norge, vil de fleste nok få associationer i retning af de heftige meningsudvekslinger omkring den nyligt overståede EM-kvalifikation i fodbold. Da alle ved hvordan det gik, skal der ikke dvæles mere ved den sag, men heldigvis er Norge andet end knoklefodbold og ski-idyl. Vildmark er nemlig noget så sjældent som en norsk filmudgivelse, og den er heldigvis nu tilgængelig på DVD.
Plottet er hurtigt fortalt - TV stationen Real Tv skal i luften med et nyt Reality Show, der sender deltagere ud i den norske ødemark, og her skal de så klare sig selv – helt uden brug af diverse hjælpemidler. TV stationens ledelse mener dog, at holdet bag showet kunne have godt af at prøve deres koncept af i praksis, så derfor sendes de af sted med rygsækken pakket til overlevelsestur. I parentes bemærket gives denne idé hermed videre til virkelighedens Tv-stationer, der gør sig i reality shows – måske det kunne give os seere bedre underholdning.
5 mandsgruppen (indbefatter selvfølgelig også to kønne piger) med den selvbestaltede faderfigur Gunnar i spidsen slår sig ned i en hytte langt ude i skoven. Og det har ikke meget at gøre med ”i skovens dybe stille ro” ret længe. For kort efter ankomsten finder gruppens to unge brushoveder, Lasse og Per, nemlig liget af en kvinde i den nærliggende skovsø. Meget mod begges vilje overtaler Gunnar dem til at ikke at fortælle de to piger om deres makabre fund og i øvrigt ikke kontakte politiet, før de vender tilbage til civilisationen.
Herefter tager begivenhederne fat, og uhyggen breder sig langsomt. Der gøres underlige fund i skovbunden (døde dyr uden hoveder og underlige stensammensætninger) og vores hovedpersoner ser gentagne gange glimt af fremmede inde bag træerne. Instruktøren Pål Øie har ikke holdt sig tilbage for at låne inspiration andre steder, og stemningen i Vildmark er en skæg cocktail af ”Blair Witch Project” og ”Fredag d. 13.” (de tidligere film). Det gør dog ikke noget, for Vildmark er stadig spændende og holder konstant seeren fanget – ikke mindst i nysgerrighed over, hvad det mon er for en hemmelighed, som skovsøen dækker over. Den mørke skov er en perfekt location til at skabe uvished og uhygge, og de mange klip, hvor seeren agerer 3. persons ”lurer”, fungerer rigtigt fint.
Vildmark efterlader et rigtigt godt helhedsindtryk, og er fuldt på højde med Ole Bornedals ”Nattevagten”. Så enhver skepsis forbundet med norsk film burde foreløbig være udvisket, og undertegnede ser frem til en eventuel opfølger, som slutningen åbner op for.
Ekstramateriale:
For en gangs skyld har man formået i højere grad at udnytte en DVDs potentiale hvad angår ekstra-materiale.Vildmark DVD´en er fyldt med gode ting og sager, der helt klart trækker den samlede vurdering op.
Ekstramaterialet:
- Alternativ slutning
- Musikvideo: Violent Lullaby med Tweeterfriendly Music.
- Mistakes & Outtakes
- Casting Tape
- Tre kortfilm instrueret af Pål Øie.
o ”Brønnen”
o ”Stopp”
o ”Steppdans”
Den alternative slutning ligger tæt op af den oprindelige, og det er meget skægt at se, hvilke tanker, man har også har gjort sig. I mine øjne har man dog valgt den rigtige slutning.
Musikvideoen viser, at andre nordmænd end AHA kan skrue en interessant video sammen. Tweeterfriendly Musics nummer er ganske udmærket og selve videoen med udgangspunkt i filmen har formået at bibevare den uhyggelig stemning fra ”Vildmark”.
DVD´en er spækket med fraklip og enkelte af dem er ret underholdende. Bl.a. andet får man indblik i det meget lidt misundelsesværdige i at have rollen som lig i en kold sø. Når man ser fraklippenene, må man nok sætte spørgsmåltegn ved, om bogen om norsk humor i virkeligheden er verdens korteste. Og i tillæg så får man forvisning om, hvem morderen i virkeligheden er….
De tre kortfilm er vidt forskellige. Fælles for dem alle er dog, at de understreger, at Pål Øie har talent for at skrive en god historie og skabe en bundsolid uhyggelig stemning.
”Brønnen” beskriver et godt gammeldags moralsk dilemma, og ”Stopp” er historien om, at man ikke skal skue hunden på hårene – og er min klare personlige favorit. ”Steppdans” er en sort/hvid David Lynch-inspireret historie, som nok skal ses et par gange for at fange pointen.
Alle er som nævnt seværdige og faktisk er det imponerende, at Pål Øie ikke skal bruge mere end 6,5 minut til at fortælle en god historie. Filmene pynter virkelig på DVD´en, men det ville nu have været rart med danske undertekster. Prøv i øvrigt at lade DVD´en stå og snurre lidt på kortfilm-undermenuen. Det kan være opkvikkende….
Casting Tape er en gennemgang af, hvordan de faktiske scener er blevet gennemspillet, før de er blevet optaget på location. Hvis der ikke står Tålmodighed på en skuespillers CV, kan det vist være ligemeget med at benytte vedkommende, for der skal godt nok meget forberedelse til. Casting Tape er ikke voldsomt underholdende, men for de mennekser, der godt kan lide at se, hvordan en film bliver til, er det givende.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
