Skriv en kommentar
Man kan næsten lugte det spanske arbejderkvarters sammensurium af spanskhed og landsbyens incestuøse indelukkethed, som man sidder der i salen og lader sig forføre af forførelsens mester, Pedro Almodovar. Og det lugter af den erotik, der forlader Penelope Cruz’s ubærligt forførende væsen, men det lugter også lidt af død og af skeletter i skabet. For hos Almodovar ligger der altid noget og ulmer under den forførende facade.
Stemninger stimler sammen i et anslag. Kvinder på en gravplads med en hård sandet vind. De er familie og plejer deres døde. Stedet er landsbyen La Mancha, hvor en familie har sit udspring. Et sted med en hård og konstant østenvind og med sine egne små tragiske historier.
I ”Volver” (At vende tilbage) er vi tilbage i Almodovars kendte kvindeunivers, hvor vi følger kvinder på randen af et nervøst sammenbrud. Hovedpersonen er Raimunda spillet af Penelope Cruz (debuterede i Almodovars ”Jamón, Jamón og fotsatte samarbejdet som busfødende kvinde i ”Kødet skælver”). Raimunda er den hårdtarbejdende kvinde, der har en teenagedatter og en dovenlars af en mand, der i tråd med tidens tand går mere op i fodbold end i at arbejde for eksistensen. Da Raimunda en sen aften kommer hjem til sit lille ydmyge hjem finder hun manden myrdet, og da teenagedatteren straks bekender, at hun har slået ham ihjel i forsvar over hans stadigt mere pågående seksuelle tilnærmelser, er gode råd dyre.
Men store fyldige kummefrysere har altid en bekvemt funktion i film og således også her, hvor en sådan befinder sig på den kriseramte og midlertidigt lukkede restaurant, der befinder sig ved siden af Raimundas lejlighed – her er god plads til, at en død liderbuksemand kan gemmes af vejen.
Samme aften som mordgerningen ringer Raimundas indelukkede storesøster, Sole (Lola Dueñas) og fortæller, at tanten Paula (Chus Lampreave) er død.
Raimunda begræder sin elskede tantes død, men må afstå at attendere begravelsen, så den usikre Sole må selv tage af sted til grædegildet i La Mancha. Her møder hun sin og Raimundas døde mor, der hægter sig på hende som en klæbeånd. Da Sole kommer hjem til sin lejlighed er klæbeånden taget med, og den taler og lugter helt præcis som den hedengangne mor, desuden dufter den også som hende.
Så Sole finder på en dækidentitet til spøgelset, som alle ser lige så klart som alle andre ting. Blot sørger hun for at gemme spøgelset af vejen for Raimunda.
Held i uheld er en velkendt frase og således også gældende her. For med kummefryseropbevaringen kommer Raimunda ind i restauranten og straks møder hun et sultent filmhold, der leder efter et sted at blive bespist, og så er Raimunda pludselig i gang med en blomstrende forretning i den ellers så forladte restaurant. I dette spil af mord og genfærd strikkes et mønster af løgne, der langsomt former et mønster, der indikerer gamle hemmeligheder og gemte problemer fra fortiden. Og så kommer den uundgåelige konfrontation, hvor Raimunda i mødet med sin moders spøgelse må lade masken falde og bekæmpe sine indre dæmoner.
”Volver” er således en psykologisk funderet dramafortælling, der kredser om en families indre problemer og om forholdet mellem mennesker. Filmen fortælles på en varm og stemningsladet måde, der har komisk ladet elementer.
Den handler om at lægge det puslespil, som definerer ens liv. For under gulvtæppet eller under sengen gemmer de psykologiske spøgelser sig, de spøgelser ethvert menneske bør konfrontere for at sætte sig selv i centrum.
Igennem fremragende æstetisk komponerede scener fortælles Raimundas og hendes families historie, og som sædvanlig hos Almodovar er der scener, der efterfølgende bliver ved med at forfølge dens fascinerede seer.
Penelope Cruz er tilbage med al sin vidunderlige charme, og siden jeg så filmen har mine venner måtte trækkes med min evige ævlen om kvindens charme, som Almodovar lader komme til livs her.
Filmen er tilmed ladet med meget vigtige og fascinerende bipersoner som Augusta, der lider uhelbredeligt af kræft men har en evne til at se tingene mere klart, end de andre personer i dette univers.
Almodovar beskriver selv filmen i pressematerialet som en tilbagevenden til kvindeuniverset, der prægede mange af hans tidlige film. Et univers der her genetablerer Penelope Crus og Carmen Maura som Almodovarskuespillere.
Og det er et univers, som Almodovar skildrer forbilledligt. Som seer fascineres man og forelsker sig i stemninger og især den guddommelige Penelope Cruz. ”Volver” er således både en film for kvinder, der kan identificere sig med personerne, men så sandelig også for det mandlige publikum, der får en oplevelse udover det sædvanlige i en spændende, underholdende og sansende dans gennem en families fornemmelser og følelser.
