Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Welcome to Me

10. september 2015 af Daniel Hartvig Nielsen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Welcome to Me billede

En af filmbranchens mest fremadstormende kvindelige komikere, Kristen Wiig, spiller psykisk syg i en skæv og sort indie-film, der efterlader dig noget ambivalent.

Hvad sker der, hvis en ung kvinde med borderline personlighedsforstyrrelser vinder i lotteriet?

Det må være det spørgsmål, som manuskriptforfatter Eliot Laurence må have stillet sig selv, da han fik ideen til ’Welcome to Me’. Her vinder den personforstyrrede Alice (Wiig) nemlig hele 86 millioner dollars – og hvad gør hun så? Hun stopper på sin medicin og køber sit eget talkshow i bedste sendetid, hvor hun vil snakke… om sig selv.

Programmet, der selvfølgelig får titlen ’Welcome to Me’, bliver en slags terapeutisk program for Alice, men hun kommer længere og længere ud og begynder at skubbe sine nærmeste fra sig.

Kristen Wiig har allerede vist sit værd som komiker både i Hollywood-successer som ’Brudepiger’ og små skæve film – og her hører ’Welcome to Me’ absolut til i sidste kategori. Det er da også Wiig, som i det store hele må kører ’Welcome to Me’ alene i mål på trods af flere stærke skuespillere omkring sig – fra Tim Robbins over Linda Cardellini til James Marsden.

Wiig er både sjov og til tider decideret fascinerende som den bindegale Alice, der nægter at slukket tv’et og har brugt onani som afslapningsmiddel siden 1991. Men det er som tilskuer svært at komme ind på livet af den syge Alice – for skal hendes sygdom bruges som comic relief eller har Laurence og instruktør Shira Piven et egentlig budskab med den?

Hen mod slutningen får ’Welcome to Me’ dog trukket nogle ganske skarpe satiriske kritikpunkter op om medier og vores alle sammen hungren efter opmærksomhed og succes. For lige meget hvor hårdt vi har haft det, bør man så ikke stadig være i stand til at se ud over sin egen næsetip? Alice forbliver en polariserende karakter, for på den ene sider er hun er sølle stakkel og på den anden side fremstår hun egoistisk og nærtagende. Men kan man overhovedet tillade sig at tænke det, når nu kvinden er mental syg?

’Welcome to Me’ efterlader en med mange ambivalente følelser – for på den ene side fungerer filmens sorte humor, men på den anden side, så virker det hele noget mudret og uden perspektiv. Men er man glad for Kristen Wiig er det her et must. Hun leverer en top præstation, der efterlader dig både misfornøjet og underholdt – så på det punkt får ’Welcome to Me’ måske ganske godt forplantet sin personlighedsforstyrrelse til seeren.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Universal Pictures.

Titel: Welcome to Me
Original Titel: Welcome to Me
Premieredato: 14. august 2015
Instruktør: Shira Piven
Skuespillere: Wes Bentley, Loretta Devine, Jennifer Jason Leigh, Joan Cusack, Linda Cardellini, Kristen Wiig, Thomas Mann
Spilletid: 84 min.
Selskab: Gary Sanchez Productions, Universal Pictures, 2015
Genre: Drama , Humor





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...