Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I 1991 lavede Oliver Stone filmen The Doors, med Val Kilmer i hovedrollen som Jim Morrison, som blev et stort hit, men ikke var videre populær hos de resterende medlemmer. Den fokuserede mest på Jim Morrisons stofmisbrug og hans forhold til kæresten Pam og ikke meget på tilblivelsen af bandet The Doors.
Denne film adskiller sig fra Oliver Stones film, fordi det er en dokumentar. Bandet er i dag legendarisk, selvom de kun eksisterede i 6 år. De blev dannet 1965 i Los Angeles med forsangeren Jim Morrison, keyboardspilleren Ray Manzarek, trommeslageren John Densmore og guitaristen Robby Krieger. Man hører historien om hvordan Jim Morrison og Ray Manzarek mødes. Jim Morrison er på det tidspunkt filmstuderende og bliver af sine lærere og medstuderende beskrevet som lynende intelligent.
Hvor Oliver Stones film i visse passager er anderledes fortolket og næsten udelukkende fokuserede på Jim Morrison, rummer denne dokumentar meget mere end det.
Man er med under tilblivelsen og optagelserne af deres klassiske albums. Er vidner til deres skænderier og andre uoverensstemmelser. Man er tæt på da The Doors får tilbudt deres første job og er også med da de bliver fyret fordi Jim Morrison opfører sig mindre eksemplarisk på scenen. Noget man kan blive lidt overrasket over er, at Jim Morrison i starten af karrieren var så genert på scenen, at han optrådte med ryggen til publikum.
Den generthed blev dog hurtigt overvundet og Jim Morrison viste sig at være meget karismatisk på en scene.
Jim Morrison var til tider både grov og uterlig og selvom publikum ofte elskede det, var myndighederne ikke vilde med det. Efterhånden som han alkohol- og stofmisbrug blev værre blev hans sceneoptræden mere og mere skandaløs og kulminerede med koncerten i det famøse Dinner Key Auditorium i Miami Florida. Kort efter denne koncert var Jim Morrison død. Han døde i sit badekar på et hotelværelse i Paris den 3. Juli, 1971. 6 år efter bandet The Doors blev dannet. En kort, men uforglemmelig karriere.
For hvem kender ikke The Doors? Sange som "Light My Fire!, "The End", "Riders on the Storm" og selvfølgelig "People are Strange", hvor filmens titel stammer fra, er sange som man bare ikke kan slippe udenom.
De er en del af den amerikanske kulturskat.
Lydsporet er da også højdepunktet ved denne film. Hvis man elsker The Doors vil man elske denne film. Man kan lukke øjnene og leve sig ind i musikken.
Fortælleren af filmen er selveste Johnny Depp og det gør han godt. Han har en utroligt behagelig stemme og den giver filmen et ekstra pift.
Hvis man kender bare lidt til The Doors fortæller filmen ikke noget nyt.
Men hvis man ønsker at se filmen for musikkens skyld og og opleve legendernes fødsel, så se den alligevel.
Filmen virker troværdig, fordi den er baseret på gamle optagelser og medlemmernes egne historier.
Jeg kan forestille mig, at filmen ville egne sig meget bedre på det store lærred, men med nogle gode højtalere kan filmen også blive en stor oplevelse derhjemme.
For uanset hvordan Jim Morrison levede sit liv, så kan man ikke komme udenom, at hans musik lever videre lang tid efter hans død.
"To some, Jim was a poet, his soul trapped between heaven and hell. To others, he was just another rock star who crashed and burned. But this much is true. You can't burn out if you're not on fire."
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
