Skriv en kommentar
Whide Liljer
Astrid Magnussen (Alison Lohman) er 15 år og bor i Californien sammen med sin mor (Michelle Pfeiffer), en smuk kunstner. Men Astrids liv forandres for altid da hendes mor dømmes til fængsel for livstid for mordet på sin elsker.
Herefter følger Astrids liv en ubestemmelig kurs, hendes vej til voksenlivet går fra det ene opholdssted efter det andet, samtidig med at hun via breve og besøg bevarer kontakten med moderen. En mor der selv fra fængslet er i stand til at dominere datterens liv og forhindre hende i at opnå en tålelig tilværelse.
Filmens største kvalitet er uden tvivl Michelle Pfeiffers præstation som den smukke, karismatiske, manipulerende mor, hvis nærmest psykopatiske tro på egen formåen og betydning og manglende empati overfor datterens situation og liv virkeligt på en gang råber til himmelen og samtidig fremstår ganske troværdig. Jeg kan ikke mindes Pfeiffer i en usympatisk rolle før, men også denne rolle mestrer hun.
Lohman virker umiddelbart en smule fersk i rollen som teenagerren Astrid, men vokser faktisk som filmen skrider frem, og det er nok snarere manglende/dårlig instruktion end dårligt spil der gør at filmen aldrig rigtigt kommer helt ind under huden på tilskueren, til trods for den dramatiske handling som ovenikøbet er en filmatisering af en bestseller.
Filmens tredie hovedrolle besættes af Renée Zellweger, men hendes rolle er blot en forlængelse af Bridget Jones uden den humoristiske vinkel der gjorde dén film seværdig.
Alt i alt et godt afsæt der desværre ender på gulvet p.gr.a. dårlig instruktion og ringe sans for historiefortælling.
