Skriv en kommentar
Instruktør Shahrbanoo Sadat ved om nogen, hvordan det er at være outsider. Hun boede som barn i 7 år i en lille landsby i det centrale Afghanistan og blev stemplet som outsider, da hun ikke passede ind i det lille samfund. Hverken ifølge landsbyboerne eller hende selv. Hendes opvækst i denne kultur blev præget af både overnaturlige historier om fabeldyr og andre fantasivæsner, men også det som vi i vestens verden vil betegne som grov mobning. Dog gav denne opvækst hende blod på tanden, nok til at udvikle hendes talenter indenfor filmens verden, og det har resulteret i den prisvindende "Wolf and Sheep", der netop fortæller om hverdagen i en afghansk bjerglandsby.
To outsidere
"Wolf and Sheep" fortæller historien om en 11-årig pige, Sediqa, en ung hyrdinde, der er outsider i landsbyen og centrum for de andre landsbypigers sladder, da de mener at hun er forbandet. Samtidig bliver Qodrat, også 11 år, ligeså offer for den lokale sladder, da hans mor gifter sig med en ældre mand, der i forvejen har to koner. De to outsidere ender med at mødes midt i de mest ensomme kroge af bjergene, og selvom de begge ved at drenge og piger ikke må være sammen, så bliver de hurtigt venner.
Rørende autenticitet
"Wolf and Sheep" er en stærk film på mange områder. Først og fremmest er børnene, der spiller med i filmen, specielt de to der spiller Sediqa og Qodrat, rigtig gode og troværdige. De er med til at give filmen en rørende autenticitet, fordi deres præstationer er så afdæmpede, og man virkelig holder af deres ægte venskab. Vi, som publikum, sympatiserer virkelig med disse to outsidere. Samtidig er filmen filmet på en intelligent måde, der smukt involverer billederne og omgivelserne af Afghanistans bjergdistrikt i filmens narrativ.
Følelsesmæssigt betagende
Filmen er samtidig modig, da den pludselig kan skifte om til en sekvens, hvor vi følger en visuel fortolkning af en af de overnaturlige historier, som befolkningen har fundet på. Det er følelsesmæssigt betagende, da det giver os et specielt indblik i en uskyldig kultur, som desværre ikke er den, der bliver fokuseret mest på i det krigshærgede Afghanistan. Det eneste minus er filmens flakkende tempo. Nogle gange bliver detaljen, selvom den absolut er vigtig i en så observerende film som "Wolf and Sheep", udpenslet og dvælet ved i lidt for lang tid, og det sætter ofte filmen ud af dens fastslåede tempo. Dog ikke i betydeligt lang tid. Man også kan mærke, at det er en film, der er lavet af en instruktør, der har en masse personlige erfaringer fra denne del af verdenen, og det gjorde nok mest indtryk på mig.
Sanseligt bevægende
Virkemidlerne og symbolikken fungerer måske allerbedst i de scener, hvor vi ser, hvordan landsbybefolkningen bruger æg som valuta og afføring fra får til isolering af husene. Det er en glemt og interessant verden, men det er en magisk en af slagsen. Og så snart man træder ud af biografmørket, vil man højst sandsynlig savne Sediqa, Qodrat og de dejligt overdrevne og magiske fortællinger, der efterlader dig sanseligt bevæget.
