Skriv en kommentar
Forlægget bag filmen er interessant. Den amerikanske kvindelige maler Catherine Weldon (1844 – 1921) beslutter sig for at male et portræt af den sidste overlevende af de store indianerhøvdinger Sitting Bull. Projektet er kontroversielt da det kan forstås som støtte til indianerne, hvad filmens Catherine Weldon tilsyneladende ikke har overvejet inden afrejsen. Virkelighedens Weldon vidste udmærket hvad hun gjorde; hun blev en central figur i indianernes kamp for anerkendelse og rettigheder. Og i dag står hun også som en del af "Women Who Walked Ahead", altså frontløber i kvindekampen.
Filmen yder desværre ikke virkelighedens Weldon retfærdighed men romantiserer mødet mellem hende og Sitting Bull. Der mere end antydes en romantisk forbindelse mellem dem – om end den ikke fuldbyrdes – det fortæller historiebøgerne intet om. Helt utroværdigt er postulatet om at Sitting Bull ved mødet indser, at han må kæmpe videre for sit folk i stedet for at dyrke kartofler! Vi bliver dog aldrig helt kloge på hvorfor Sitting Bull har ”opgivet” kampen og hvad konflikten med de øvrige stammer går ud på udover at de vil kæmpe og han vil ikke. Hvorfor Weldon vil male Sitting Bull får vi heller ikke noget at vide om. Hvad er baggrunden for den enlige kvindes helt usædvanlige rejse? Virkelighedens Weldon havde et forlist ægteskab bag sig og en søn at tage vare på. I filmen er der ingen søn og det tidligere ægteskab antydes blot.
I første halvdel af filmen ridses konflikten mellem de hvide og indianerne udmærket op. I anden halvdel sættes tempoet gevaldigt op og de sidste antydninger af karakteristik af de tos forhold og roller i konflikten forsvinder til fordel for en eskalerende konflikt frem til den totale ydmygelse af indianerne og drabet på Sitting Bull.
Hvor gerne man end vil se det gode i en film der lader undertrykte folk komme til orde – og endda kan have en fin pointe i at sidestille kvinderne og det undertrykte folk – er det svært at se bort fra en film der ikke bruger tid på at fremstille Catherine Weldon og Sitting Bull som personligheder; de er og bliver flade roller i en kulørt historie om mødet mellem den ædle vilde og den dannede kvinde.
Jessica Chastain og Michael Greyeyes i de to hovedroller kæmper bravt men lige lidt hjælper det. Der er karisma over Michael Greyeyess Sitting Bull – eller er det bare (de filmiske) konventioner vi falder for…
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
