Skriv en kommentar
Vi er i slutningen af Anden Verdenskrig, hvor de amerikanske tropper har indledt invasionen. Yamato - kejserdømmets stolthed - sendes den 7. april 1945 på en selvmordsopgave mod Okinawa. Fire hundrede amerikanske kampfly formørker himlen over det 70.000 tons tunge slagskib, det største der nogensinde er blevet bygget. Hele ti fuldtræffere med torpedoer kræves der, for at stoppe hende. Vi følger skibet og dets besætning i og optakten til dette endelige og afgørende slag, hvor 3.000 besætningsmedlemmer fulgte med skibet ned i dybet. Den japanske flåde var herefter dømt til undergang, og De Allieredes sejr var rykket betydeligt nærmere.
Hvis det ikke lige var for sproget og den tematiske tilgang kunne det faktisk være svært at se, at dette er en japansk film. For ”Yamato” er en krigsfilm efter den klassiske Hollywood formel, og den minder ualmindeligt meget om nyere amerikanske, episke mainstream film som Titanic” og Gud bedrer det ”Pearl Harbor”. Dette i både stil og valg af emne. Det er vitterlig, som også Variety skrev det ved den amerikanske premiere, ”Titanic” møder ”Pearl Harbor”. Den begynder endda som førstnævnte med en gruppe mennesker i nutiden på jagt efter skibsvraget, hvorefter filmen fører os tilbage i historien via hukommelsen fra en af de overlevende fra slaget.
Det er en film på under det jævne for imponerende er det ikke. Der begås tilmed en dramaturgisk brøler ved at lægge for sløset og ujævnt op til de enkelte indlagte slag og ikke mindst til det endelige klimaks, hvor det gigantiske slagskib endeligt sænkes. Istedet forsøger man at drive handlingen fremad med en uheldig voice over, hvilket sjældent fungerer, og altså heller ikke i dette tilfælde, og den overgås kun af det trøsteløse skuespil. Samtidig forsøger man, at forankre filmen i en række historiske fakta, der kun får filmen til at virke stiv i sin struktur, men som dog giver den en realistisk tone. Ikke mindst i de ganske realistiske scener fra admiralstabens storpolitik, som dog så afløses af lige så utroværdige scener med menige matroser og soldater, der diskuterer kejserrigets status i den foranstående krigsulykke.
De enorme krigsslag er så til gengæld ganske glimrende, hvilket sikkert er grunden til, at ”Yamato” er én af de dyreste film der nogensinde er blevet indspillet i Asien. Flot filmet og velkoreograferet, men det redder desværre ikke filmen fra at svælge i utilpasset sentimentalitet, blandt andet ved hjælp af et svulstigt soundtrack, uden at dette dog begrundes i den nødvendige karakteropbygning og udvikling. Man interesserer sig simpelthen ikke for hvad der sker med en karakter- og ansigtsløs filmfigur.
”Yamato” har muligvis en nostalgisk og sentimental værdi for en japaner, hvilket filmens store succes i dens hjemland ikke mindst vidner om, og den kan som sådan ses som en del af den nationale oprustning, der finder sted i Japan i disse år. Som film lykkes den dog altså ikke, og man forstår hvorfor denne film aldrig fandt vej til de danske biografer.
Billede og lyd:
Japansk Dolby Digital Stereo
16:9 Anamophic Widescreen 2.35:1
Ekstramaterialet på denne udgivelse består kun af 4 trailere.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
