Skriv en kommentar
Se trailer her
You don’t like the truth… er en dokumentarfilm med et potent politisk potentiale. Den baserer sig på fire dages optagelser fra Guantánamo i 2003, da et hold Canadiske efterretningsfolk forhørte den 16-årig Canadier, Omar Khadr. Han sad i det omdiskuterede fængsel fordi han i 2002 var blevet anholdt ved en aktion i Afghanistan, hvor han – ifølge USA – dræbte en amerikansk soldat med en håndgranat.
På optagelserne fra Guantánamo følger vi forhøret. Vi ser, hvordan Omar veksler mellem skiftevis at føle håb ved at kunne snakke med landsmænd, og dyb fortvivlelse, da det går op for ham, at heller ikke de vil hjælpe ham.
Indhold vs. Form
En stor del af You don’t like the truth… er kornede og svært forståelige optagelser fra overvågningskameraerne i Guantánamo, der blev frigivet af den Canadiske regering i 2009. Resten er interviews med tidligere indsatte, der kender Khadr fra enten Guantánamo eller fra Bagram, hvor Khadr blev holdt fanget og (selvfølgelig) tortureret af amerikanske soldater på de mest grusomme måder, man kan forestille sig. En af soldaterne udtaler sig også, på grådens rand: ”He was just a kid” og ”We were all just so angry”.
Desværre betyder filmens form at mange af passagerne i fængslet bliver ekstremt langsommelige og gentagelser på sig selv. Der er selvfølgelig en pointe i dette: hans liv er blevet indholdsløst, tomt og ubegribeligt meningsløst. Men som tilskuer hungrer man efter flere informationer; scenen i sig selv gør, at man hurtigt i filmen fornemmer, hvor umenneskelig Omars situation er.
Det er ærgerligt, for Omars sag er mere end bare spændende. Men lidt for mange elementer virker som amatørarbejde, for mange interviewstumper virker malplacerede og ude af kontekst i forhold til sagens store linjer, der indeholder en enorm politisk potens. Hvordan kan USA tilbageholde så mange mennesker uden at følge nogen som helst menneskerettighedskonventioner? Hvordan kan de gøre det mod mindreårige, og hvordan i alverden kan de gøre det imens resten af verden ignorerende kigger på?
Derfor er filmen for vigtig til at kunne negligere. Og tag ikke fejl; det er hård kost at se en ung mands psykologiske tilintetgørelse med sine egne øjne. Men filmens styrke ligger i dens hårdhed og dens grundlæggende fortælling om et hensynsløst og grusomt sted, Guantánamo, der i frihedens navn omgår alle regler og konventioner for at regulere enkelte mennesker (og altså også børns) frihed.
You don’t like the truth… går i Cinemateket i København i perioden d. 2.-8. juni.
