Skriv en kommentar
Gyserfilm har altid været en speciel genre. Det er en genre, der er mindre afhængig af plot end nogen anden, og mere afhængig af, at skabe en specifik følelse hos seeren; utryghed eller frygt. Derfor inddeler man oftest gyserfilm efter hvilken en slags frygt, de skaber. I dette tilfælde: invasion af hjemmets fire vægge. Ideen er simpel: dit hjem bør være et sikkert sted. Så når du angribes, er det værre end andre steder.
I You’re Next samles familien Davison i deres hus på landet. Desværre viser det sig, at en flok galninge med hvide dyremasker har interesse i af aflive dem. Så nemt kan det beskrives. Naturligvis er der nuancer mellem hvem i familien, der ikke kan lide hinanden og måske har skurkene andre interesser end at bare slå dem alle ihjel. Men det er alt sammen information, der ikke er vigtigt for at forstå filmen og dens genre.
Måden filmen er filmet på med kameravinkler, der minder om sikkerhedskameraer og luren ind gennem vinduer, hjælper til at skabe den uhygge, filmen skal bruge. Volden i den er voldsom og oftest meget pludselig, men jeg føler ikke, det er noget, den dvæler unødigt ved. Der er rigeligt af både snigende uhygge og chokeffekter i filmen og selv om sidstnævnte kan virke lidt feje til tider, er de unægteligt effektive.
Filmen skiller sig ud i sit valg af hovedperson. Lige til at starte med kan det være svært at gætte, hvem der vil træde i karakter, når det hele går galt, men nogen præsterer at slå igen mod angriberne. At det viser sig at være en kvinde med en helt plausibel undskyldning for sine evner, gør absolut kun det hele bedre. Hun er tydeligvis skrevet som et respons til de oftest noget paniske kvinder i gyserfilm og hun er et rigtigt godt svar.
Jeg værdsatte hele stemningen i filmen. Noget der blev skabt gennem god brug af musik og kameraføring. Filmen kørte også i et fint tempo. Der gik ikke for længe før der skete noget, men der blev heller ikke glemt at bruge lidt tid på at give personerne i filmen et forhold til hinanden.
Alt i alt var det en god gyserfilm. Den havde stemning, blod og skræk nok til at underholde mig på et dyrisk niveau. Skuespillet og dialogen var ikke imponerende, men gjorde heller aldrig skade på filmen. Og som sagt gjorde valget og formen af hovedperson rigtigt meget godt for filmen.
