Skriv en kommentar
Den italienske instruktør Paolo Sorrentino Den store skønhed (2013) vender tilbage med en lille perle, som i den grad fortjener at få det danske publikums opmærksomhed.
Unge som ældre vil blive behageligt overhældt med visuelle øjeblikke, skøre personligheder og skøn musik i denne film som tager et kig på det at være ung eller det at forstå vigtigheden af at nyde ungdommen omkring dig.
Mesterligt skuespil i form af Michael Caine og Harvey Keitel tager fat fra starten af i handlingen: Fred, en pensioneret komponist, og Mick, en hårdtarbejdende filminstruktør, er to gamle venner, som er i livets efterår, og som nyder ferien på et vidunderligt hotel ved foden af alperne.
De to mænd kategoriseres i stor stil pga. deres arbejde. Fred nægter at komme ud af pensionistlivet, lige meget om så den engelske dronning ønsker ham tilbage, og Mick arbejder stadig på livet løs med at færdiggøre manuskriptet til sin seneste og formentlige sidste film, hans testmente.
Sammen bruger de deres venskab på at fordøje livet omkring dem, som i den grad leves og nydes.
Den levede, glemte tid
Michael Caine og Harvey Keitel er intet mindre end fantastiske sammen. Men samspillet mellem de finurlige sammensatte karaktere, lyde, billeder flyder sammen over deres hovedrolle skuespil og skaber en magisk og sanselig fortælling om det at have levet livet, men også hvad der sker, når alderdommen rammer og man begynder at forstå at man snart skal miste det igen.
