Ældre mænd kigger på ungdommens livsmod
De to gamle venner Fred (Michael Caine) og Mick (Harvey Keitel) er på ferie på et eksklusivt hotel ved foden af Alperne. Fred er pensioneret komponist og dirigent og Mick er stadig aktiv filminstruktør. Begge nærmer de sig de 80 år og bruger tiden på at kigge tilbage med nysgerrighed og ømhed på deres børns forvirrede liv, på Micks entusiastiske unge manuskriptforfatterhold og de andre gæster, alle for hvem tidens gang tilsyneladende ikke betyder noget som helst.
Mick kæmper med at færdiggøre sit manuskript, som han ser som sidste vigtige film, mens Fred ikke har nogen intentioner om at genoplive sin musikalske karriere, men en prominent person trækker i ham for at få til at dirigere igen for en hver pris. Selvom de to er livslange venner, har de hver deres opfattelse af livet.
Maestro Sorrentino
Den italienske instruktør Paolo Sorrentino er mere en billedmager og kunstner end filminstruktør i den moderne forstand. Han er en auteur, hvis film bringer minder frem om fortidens italienske filmkunstnere som Antonioni, Fellini, Bertolucci og VIsconti. Sorrentino blander dog sine billedskønne film med moderne og populære filmteknikker og fortællersprog.
Sorrentinos film The Consequences of Love (2004) og The Family Friend (2006) blev begge nomineret til Guldpalmerne og Il Divo (2008) vandt juryens pris på Cannes. This Must Be the Place (2011) med Sean Penn vagte en del opmærksomhed og var i konkurrence på Cannes. Men det for alvor hans film næste Den Store Skønhed (La grande bellezza, 2013) der gik sin sejrsgang på verdens festivaler og biografer. Den vandt både Oscar, BAFTA og Golden Globe for bedste udenlandske film og var nomineret til en Guldpalme på Cannes.
Den Smukke Skøndhed: il seconda parte
Sorrentino er tilbage med et sanseligt og drømmende værk i Youth, som også var nomineret til Guldpalmen i Cannes. Filmen er både billedskøn, legende og efterlader stof til eftertanke, mens den hylder kunsten, livet, døden og ungdommen på en filosofisk og intelligent facon.
Sorrentinos billeder stråler altid som malerier, som stillestående portrætter der er perfekte komponeret, lyssat og farvelagt, mens kameraet adstadigt bevæger sig ind på motiverne. Klipningen er ofte drømmende, lyddesignen fænomenalt og så spiller mørket og natten altid en kæmpe rolle. På billedsiden er Youth en hyldest til filmkunsten.
Hvis man skal tage noget fra Sorrentinos film, er det det til tider dvælende langsomme tempo, men hver gang der klippes til en ny scene, formår han altid at overrumple publikum med et uventet billede eller lyd. Youth handler mere om menneskelige eksistenser end egentlig plots, selvom der åbenlyst eksisterer sådan et. Men det er følelserne, pudsighederne og menneskets handlinger, der er i centrum.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.