Skriv en kommentar
”Zafir” er den første film fra Zentropas nye afdeling for film til børn og unge. Den har kun været et år undervejs, fra idé til færdig film, og alle scener blev optaget på syv uger sidste år i oktober og november lige omkring filmbyen i Avedøre. Altså en praktisk og billig lille produktion, således at budgettet på kun 10,5 millioner kr. blev overholdt.
Det er også den 37-årige Malene Vilstrups debut som spillefilmsinstruktør, og som medforfatter sammen med Hans Hansen har hun kreeret en meget børnevenlig og småpoetisk film, i et tempo så selv de mindste kan følge med. Det er fortællingen om den 11-årige Anna (Rose Marie Hermansen), der er en rigtig hestepige. Hun elsker sin hest Zafir og hun tilbringer det meste af sin tid på rideskolen. Men hendes forældre (Henrik Lykkegård og Charlotte Munksgaard) er bekymrede. For den flotte om end lidt vilde hest Zafir var eftersigende anledning til at Annas storesøster kom af dage, og de har nu planer om at sælge den. Men Anna får hjælp fra den mystiske flygtning Sharbat (Katrine Schnoor), som er en slags hestehvisker i miniformat og ofte kommer på hemmelige besøg på rideskolen og hjælper Anna med at ride Zafir. Sharbat støtter nemlig Anna i at hun skal ride Zafir til sejr i den kommende weekends hestevæddeløb.
Som danske børnefilm efterhånden har for vane er skuespillet lettere karikeret. Dette kan man forvente fra uprøvede børneskuespillere, men når erfarne kræfter som Henrik Lykkegård og Pernille Højmark spiller i samme stil, bliver det lidt irriterende. Især Pernille Højmarks rolle som en frustreret rideinstruktør er frygtelig enerverende. Men de arketypiske karakterer levner heller ikke meget plads til skuespillerne for egentlig følelsesmæssig agering. Kun Claus Bue, i rollen som rideskolens altmuligmand, der måske eller måske ikke hjælper de to børn, må siges at have noget at rive i og får leveret en tilfredsstillende præstation.
På trods af det knap så kønne skuespil får Malene Vilstrup, som er uddannet på filmskolens allerførste hold af animationsinstruktører, leveret en sød lille hestefilm. Den består måske nok af en række klichéer såsom ”hestevæddeløbet” og ”den misforståede fremmede”, men den vil uden tvivl more de allermindste i familien på grund af det behagelige tempo og et letforeståeligt plot som de fleste følelsesmæssigt vil kunne identificere sig med.
Og så vil de også opleve en næsten poetisk filmfortælling, som er sjældent set i dansk børnefilm. En form for børnefortælling som man nok skal så langt væk som Iran, nærmere bestemt Abbas Kiarostamis mesterværk ”Hvor Er Min Vens Hus?”(1987), for at finde samme stil. De to film skal dog ikke sammenlignes for andet en deres poetisk-realistiske stil, for hvad kvaliteten angår er der flere klasser imellem.
Hvad forældrene angår, kan de om nødvendigt med glæde følge med, hvis de da kan affinde sig med det noget afslappede tempo.
Måske skulle Zentropa bruge lidt mere tid og lidt flere penge, næste gang de eventuelt skal lave en børnefilm?
