Danske ungdomsfilm hænger ikke just på træerne, så når Zafir påberåber sig at være ”Årets danske familiefilm”, så er der ikke mange konkurrenter til titlen. Alligevel er det tvivlsomt, om den kandiderer til at være andet end en god intention, for der er langt mellem snapsene – og det gælder både for handlingen, skuespillerpræstationerne og instruktionen
Med Zafir har man forsøgt at skabe en ungdomsfilm baseret på en historie om et spirende venskabet mellem to piger – og deres kamp for at få styr på en lidt vild hest, så den kan gøres klar til at rides på til et stævne. Annas forældre ejer Zafir, men efter den har forårsaget Annas søsters død ved en ulykke, står den nærmest i skammekrogen på den lokale rideskole. Anna vil selvfølgelig gerne op på den smukke hest, men da ingen tilsyneladende kan styre den, giver det visse vanskeligheder.
På det nærliggende asylcenter bor pigen Sharbat, og hun har fra sit hjemland tilegnet sig evner til at kommunikere med heste, og hun får skabt kontakt til Zafir. Det nytter bare ikke så meget, da hun ikke må forlade centeret, og ikke er specielt velkommen på rideskolen i øvrigt. Men langsomt får Sharbat og Anna knyttet bånd med Zafir som omdrejningspunkt, og sammen forsøger de at gøre den klar til at ride ved stævnet, og forhindre, at den bliver solgt.
Det kræver ikke den store fantasi at forudsige finalen i Zafir – for det hele er ligesom set før, det kunne være med en fodboldkamp eller andet som baggrundshistorie.
De to piger, spillet af hhv. Rose Marie Hermansen og Katrine Schnoor, gør deres bedste, men de blive aldrig rigtigt gode, og især deres længere dialoger på tomandshånd er ret kiksede. Det hjælper så heller ikke, at man har valgt at udstyre Sharbat med et håbløst utroværdigt indvandrerdansk, der nærmest tangerer ”me Tarzan, You Jane”.
Også sædvanligsvis gode skuespillere som Claus Bue, Pernille Højmark og Henrik Lykkegaard virker underligt malplacerede og uengagerede – og det får hele filmen til at få et kunstigt præg.
Filmen varer kun 72 minutter, men på trods af, at det er kort tid at få fortalt en historie i, så føles Zafir alligevel langtrukken, for de højdepunkter, der skal bygge op til finalen, er alt andet end spændende. Det virker lidt som om, at man enten har haft for kort tid at gøre historien færdig i – eller at pengene har været alt for små. Som udgangspunkt ville jeg mene, at den primære målgruppen til filmen (hesteglade tøser) ville kunne blive lidt fanget af historien om den ustyrlige hest, men resten af familien ville nok stå af på et tidligt tidspunkt. At plottet er set mange gange før, er for så vidt OK – men den dårlige udførelse holder bare ikke, nerve og ikke mindst et par muntre indslag ville pynte meget.
På den baggrund høster Zafir 3 stjerner.
Ekstramateriale:
Horsemanship – Kursus med Ute Lehmann
Hesteinstruktør – Henrik Køier Andersen (ejer af Tjalke/Zafir)
Udfordringer på Zafir for Rose & Katrine
Hestetønden – Ibrahim
Hestestunt
Horsemanship på optagelserne
Information om Tjalke
Links
Trailers & Teasers
Ekstramaterialet på Zafir er ganske udmærket. Der er megen information om, hvordan der arbejdes med hestene, hvordan der skabes tillid mellem rytter og dyr, samt hvordan man i det hele taget får en hest til at bevæge sig lige derhen, hvor det passer bedst, når kameraet kører.
Specielt for den hesteinteresserede vil ekstramaterialet falde i god jord – Det er næsten som at se ”Hestehviskeren”. Til gengæld er der ikke meget at hente om andre aspekter i tilblivelsen af filmen. Og så er det en befrielse at høre Katrine Schnoor snakke almindeligt…
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.