Skriv en kommentar
Komikere er en skæg størrelse. Det ene øjeblik er de succesfylde og sjove, det næste fiaskoer og til grin. Humor, eller i hvert fald filmhumor, lader til at være en ung mands verden, for ligeså snart folk som Eddie Murphy, Dan Aykroyd og Chevy Chase begyndte at se mere og mere runde ud, blev de mindre og mindre sjove. Timing som man siger i showbusiness er alting, og det lader til at mange komikere mister deres skarphed på et tidspunkt. Det samme lader til at være ved at ske for denne generations komikere, da folk som Jim Carrey, Mike Myers og Adam Sandler, også har været fanget i mindre heldige film de sidste par gange. ”You Don't Mess with the Zohan” viser dog at der er liv og humor i Sandler stadigvæk, og selvom filmen på ingen måde er fantastisk, formår den at være sjov nok, og et bevis på at Sandler ikke er død og begravet endnu.
Zohan(Adam Sandler) er Israels bedste anti-terror våben. En supersoldat der kan ordne forbryderene som var det en leg. Zohan er dog ulykkelig. Selvom han er god til sit arbejde og elsket af folket, er krigen mellem Palæstina og Israel efterhånden for meget for ham. Han har nemlig en langt mere følsom side, og ønsker at være hårstylist. Efter endnu et opgør med den legendariske terrorist Fantomet(John Tuturro), faker Zohan sin død, og sætter kursen mod USA, hvor han vil klippe hår for den legendariske frisør Paul Michell. Det er dog ikke så nemt, da Zohan ingen erfaring har med at klippe mennesker, og selvom han insistere på at han er den bedste, er hans rygte som berømthed ikke nået til USA. Zohan må derfor tage imod et jobtilbud fra en palæstinensisk frisørsalon, hvor han kan lære hvordan andre klipper, som hårfejer. Han for dog chancen for at bevise sit værd, da en anden frisør siger op, og med et uortodoks stil der involvere sex med alle kunderne i baglokalet, bliver Zohan pludselig en succes, og kvinder fra hele New York valfarter til den lille frisørsalon for at få en behandling af Zohan. Den lille frisørsalon holder sig dog kun lige oven vande, da en ondsindet pengemand, ønsker at lukke hele bylivet i det palæstinensiske og Israelske område, og bygge et storcenter. Nu må de to nationer af dødsfjender stå sammen, for at kæmpe mod den rigtige fjende, deres udlejer.
Zohans plot er for det meste åndssvagt, men der er stadig en masse gode kommentarer omkring konflikten i mellemøsten. Det er desuden rart at se en mere international komedie, der med israelere og palæstinensere i hovedrollerne i en amerikansk film, rykker lidt til hvad man normalt ser. Sandler er i sit es her, og der er tydeligt at se at han nyder at spille en figur igen, og ikke bare ”Adam Sandler”. Filmen er desuden medskrevet af ”man-of-the-moment” Judd Apatow, der vel er den mest succesfulde komedieinstruktør og producer i Hollywood i øjeblikket, og det er tydeligt ideen om en Mossad agent der vil være frisør kommer fra ham. Som altid er Sandlers ven Rob Schneider med, og skønt han er hadet af mange, er han ikke halvt så irriterende her som han var i ”50 First Dates”.
”Don’t Mess with the Zohan” er på ingen måde stor filmkunst, men den prøver heller ikke at være det. Den er dum men sjov i stil med Ben Stillers ”Zoolander”, og hvis det er humor man foretrækker, kommer man til at hygge sig godt. Det er rart at alle komikere ikke brænder ud lige med det samme, og Sandler har med ”Dont mess with the Zohan” købt sig lidt goodwill hos denne anmelder, der var parat til at droppe ham helt, hvis han leverede endnu en misser.
