Skriv en kommentar
Filmene fra Lucio Fulcis storhedstid omkring 1980 står stadig blandt de absolut bedste og mest levedygtige zombiefilm nogensinde. Og hans berømte trekløver ”Rædslernes Grønne Ø” (1979), ”Zombiernes By” (1980) og ”Rædslernes Hotel” (1981) – der mærkværdigt nok udgives i omvendt rækkefølge af AWE – er uden konkurrence kronen på værket. Mange, inklusiv undertegnede, vil sige at ”Rædslernes Hotel” (The Beyond) er Fulcis absolutte hovedværk, men der findes også folk der hylder ”Zombiernes By” (også kendt som City Of The Living Dead og Gates Of Hell) som ”The King Of Ocular Mayhem”s mest fuldbyrdede horrorfilm.
Filmen byder på utallige mindeværdige scener mens den fortæller historien om den Lovecraft-inspirerede by, Dunwich, hvor en præst har åbnet portene til helvede ved at begå selvmord. De døde rejser sig fra gravene og mens de river folks baghoveder af og får øjne til at bløde forsøger hvor to helte, Peter (Christopher George som vi alle husker fra hovedværket ”Enter The Ninja”) og Mary (Fulcis yndling, Catriona MacCall), at finde og lukke præstens gravsted. Som forventet er det ikke historien, karaktererne eller overraskelser det handler om, når Fulci giver los. Nej, i stedet er det rendyrket zombie-ragnarok, mindeværdige scener som Giovanni Radices hjerneudboring og den berygtede opkast-af-egne-indvolde sekvens, der sætter tempoet – alt sammen pakket ind i Fulcis uovertrufne sans for stemning og flotte billeder.
Effekterne veksler imellem overbevisende bor-til-hovede, klamme maddiker og kluntede zombier der ser ud som om de har spegepølse i hovedet, men hvor det halter gør det ikke meget, for filmen holder tilskueren på det yderste af sædet hele vejen igennem. Fulci hører sammen med Dario Argento til den absolutte superliga i italiensk 70er- og 80er-horror. De to havde en uhørt sans for at levere deres ellers regulære splatterfilm med stemningsfulde dolly-skud, imponerende komposition og en bæredygtig stemning som filmskabere som Lenzi og Deodato aldrig nogensinde opnåede. Og når Fulcis film så bliver leveret i så flot en udgave som AWE gør her, så kommer de flotte billeder virkelig til deres ret.
Filmen bliver præsenteret i sin helhed, i knivskarp, anamorfisk 16:9 og med det klareste lydspor jeg endnu har oplevet. Som det har været tilfældet på nogle af de andre AWE-udgivelser er underteksterne desværre ikke altid lige nøjagtige, men forstår man blot en smule engelsk er det ikke svært at spotte fejlene.
Bonusmaterialet består af en Fulci-filmografi, et fotogalleri og en bunke trailere. Dertil det samme, udførlige tekst-interview med Radice (John Morghen), som er at finde på ”Jaget af Kannibaler” og en 4-siders booklet skrevet af Jesper Moerch.
”Zombiernes By” står sammen med ”Rædslernes Hotel” som Fulcis bedste splatterfilm. Væsentligt bedre end ”Rædslernes Grønne Ø” og ”New York Ripper” og klasser over andre italienske forsøg som Lenzis ”Nightmare City” eller Bianchis ”The Zombie Dead”. Det er film der tåler utallige gensyn og når de bliver leveret i så teknisk glimrende indpakning som her, så er der i mine øjne ingen vej udenom.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Voices Music & Entertainment..
