Skriv en kommentar
Griffin Keyes (Kevin James) er den mest dedikerede dyrepasser Franklin Zoo nogensinde har set. Dette betyder dog ingenting for hans drømmekvinde Stephanie (Leslie Bibb), for hvem penge og prestige betyder mere end eksotiske dyrs velbefindende. Hun takker derfor nej, da han på romantiske vis frier til hende.
Fem år efter indser Stephanie dog at Griffin måske har mere potentiale end som så, hvis bare han havde et andet job. Griffin vil gøre det meste for at vinde hende tilbage, og da han tilbydes en hotshot stilling med i bilbranchen, må dyrene tage affære. De eksotiske skabninger viser sig nemlig at kunne både tale og tænke, og beslutter sig for at træde til og hjælpe Griffin med at vinde Stephanie tilbage, så han ikke forlader dem. Men Griffin må snart indse at dyrs parringsritualer varierer en del fra menneskers, og desuden at det måske slet ikke er metoderne men målet der burde skiftes ud…
Kevin James’ problemer med kærlighedslivet på skærmen, har avlet en hel del film og tv produktioner. Der er lavet en film om hvorfor han ikke kan score (”Hitch”), en sit com om hvorfor han har scoret (”Kongen af Queens”) og endnu en film om hvordan han ”scorer” Adam Sandler (”I now pronounce you Chuck and Larry”).
Nogle vil mene der er lavet nok – visse vil mene der er lavet mere end nok - men her er ikke desto mindre endnu en produktion om James’ datingforhold.
Der er udelukkende satset på humoren i denne produktion, hvilket man ikke kan holde fuldkomment imod den, når det nu er en komedie. Så en svag historie med tvungen konflikt og overfladisk klimaks, kan man slippe mere eller mindre af sted med, hvis bare humoren er gennemført. Problemet er bare, at det er den absolut ikke. Filmens ”komik” har ét enkelt udtryk, nemlig Kevin James der dummer sig foran folk. 88% udgøres af det mere specifikke tilfælde: Kevin James falder ind i ting.
Filmen er lavt, ikke bare under bæltestedet, ikke bare laveste fællesnævner, men under bundlinjen. Filmen er bygget over små klodsede 20 sekunders gags, der ikke hæver sig over diverse youtube klip eller americas funniest home videos.
Plottet er enormt søgt, hver en situation frygteligt forudsigelig, og værst af alt er man ikke engang underholdt, mens man ser den, hvilket ellers er gældende for selv noget af de værste bras på fjernsynets sendeflade. Man keder sig i mangel på fremdrift, og filmens synes at strække sig i det uendelige.
Det mest spændende ved hele oplevelsen er, hvordan det dog er lykkedes at få så mange store navne med som dyrenes stemmer.
Hvis man kan lide Kevin James og Adam Sandlers vante humor får man et billigt grin (måske halvandet) ud af oplevelsen. Hvis man ikke kan lide det, får man lyst til at Adam Sandler og Kevin James får polititilhold, og aldrig mere vil befinde sig indenfor 10km af hinanden – og slet ikke ved siden af hinanden i rulleteksterne.
