Ny "Saw" film på vej
Skrevet 16. oktober 2014 kl. 12:56 af Daniel Hartvig Nielsen
”I want to play a game” – den for længst berømte sætning fra ”Saw” kan snart høres på ny i biografsalene.
I år kan "Saw"-filmene fejre 10 års jubilæum, og derfor vises den første film også flere steder i USA på Halloween. Men hvis du troede det var slut med "Saw"-film efter "The Final Chapter" i 2010, så kan du godt tro om igen.
For producerne Mark Burg og Oren Koules bekræfter, at en ottende film er på vej - og den kan få premiere allerede i starten af 2016. Måske på det års Comic-Con.
Koules fortæller, at de to oprindelige skabere af "Saw"-filmene James Wan og Leigh Whannel var bange for at blive stemplet som "the Saw guys", så de trak sig fra filmserien. Men nu er det klar til at komme tilbage og sætte et sidste præg på filmene.
Om det bliver en reboot, en forsættelse eller en ny begyndelse, det vides endnu ikke. Men mon ikke "Saw"-bagmændene har noget spændende i ærmet.
"Saw"-filmene kom i 2010 i Guinness Rekord Bog som den mest succesfulde horrorfilm-serie med et samlet salg på $733,271,976 for de første seks film.
Se kilde artikel hos Comingsoon.net
Skriv dit indlæg til debatten her