Ole Bornedal: 1864 er et mesterværk
Skrevet 1. december 2014 kl. 22:42 af Daniel Hartvig Nielsen
DRs dramaserie "1864" er blevet skudt ned af kritikerne og især seriens skaber Ole Bornedal har været skydeskive. Til aften svarede instruktøren igenOle Bornedal gæstede DR1s "Aftenshowet" til en snak om den store kritik hans DR serie "1864" har været udsat for, som især har handlet om instruktøren selv, politik og historisk fakta.
Den 55-årige instruktør fortalte blandt andet, at han var ked af kritikken, men også at han følte, at der var ført en unødvendig kampagne mod serien, og kaldte kritikken for barnagtigt.
Samtidig understregede instruktøren også, at "1864" ikke var ment som en krigsfilm, men en historie om fodfolket og alle de familier som blev smadret. ”1864 er ikke ’Forbrydelsen’, ’Broen’ eller ’Borgen’ – med alt respekt for dem.” understregede instruktøren, da han især udpegede seriens dramaturgi som en udfordring for søndagspublikummet.
Til spørgsmålet om Bornedal stadig var glad for, at han havde lavet serien var svaret: "Jeg synes, vi har lavet et mesterværk".
Instruktøren er allerede i gang med en ny tv-serie, som eftersigne skulle være for den amerikanske kanal HBO.
Se hele interviewet med Ole Bornedal på DRTV ved at klikke på linket til kildeartiklen.
Se kilde artikel hos DRTV - AFTENSHOWET
Skriv dit indlæg til debatten her