Sofie Gråbøl lander stor rolle i ny britisk krimi
Skrevet 2. oktober 2014 kl. 10:05 af Daniel Hartvig Nielsen
Udlandet har fået øjnene op for Sofie Gråbøl efter hendes medvirken som Sarah Lund i den danske serie "Forbrydelsen" (2007-2012). Der blandet andet bød på en lille rolle i den amerikanske version "The Killing" tilbage i 2012.
Men nu har 46-årige skuespillerinde landet en stor rolle i en ny britisk krimiserie. Der er tale om serien "The Fortitude", der vil få premiere til januar 2015 på den britiske kanal Sky Atlantic.
En lille arktisk mineby med navnet Fortitude danner rammen om en fortælling, hvor en morder pludselig skaber skræk og rædsel i det lille lokalsamfund.
Men som man måske skulle forvente, så skal Sofie Gråbøl ikke jagte forbryderen, som hun gjorde i rollen som Sarah Lund. Gråbøl skal spille byens borgmester, der håber at skabe et turistmekka, men dette er tæt på at blive ødelagt af morderens hærgen.
På rollelisten ses også amerikanske Stanley Tucci og irske Michael Gambon.
TV2 har allerede købt serien, som vil blive vist fra marts måned 2015.
Klik på kildeartiklen, hvor du både kan finde billeder og trailer fra den kommende serie!
Se kilde artikel hos Dr.dk
Skriv dit indlæg til debatten her