"The Hunger Games" bliver teaterstykke
Skrevet 7. november 2014 kl. 23:00 af Daniel Hartvig Nielsen
Det er slut for Katniss Everdeen og "The Hunger Games"-franchise på det store lærred i 2015, men det lever videre som teaterstykke,Dette offentliggjorde Lionsgate fredag og berettede endvidere at stykket vil blive opsat i London på et teater bygget til formålet ved siden af Wembley Stadium i år 2016.
Lionsgate samarbejder med det hollandske mediefirma Imagine Nation og det amerikansk baserede Traingular Entertainment. Det er Broadway-produceren Robin de Levita som blandt andet skal stå for produktion, og han er tidligere kendt for flere banebrydende teaterstykker.
Liongates marketingschef Tim Palen er selvfølgelig henrykt over samarbejder, der er med til at videreudvikle den populære franchise og give fansene endnu flere oplevelser.
Den næste og tredje film i serien "The Hunger Games: Mockingjay - del 1" får premiere den 19. november.
Se kilde artikel hos HollywoodReporter.com
Skriv dit indlæg til debatten her