Skriv en kommentar
Et dyk i historiebogen, tilbage til den 22. December 1989, hvor hele landet på national tv, kunne følge de umiddelbart vrede folkemængder tvinge den rumænske ditaktor Ceausescu til at flygte væk fra Bukarest i sin helikopter præcis klokken 12:08.
Så går der de her seksten år, tingene har lagt sig, og sådan et spørgsmål er umiddelbart ikke så ømtfindeligt længere. En studievært på en lokal tv station i en provinsby øst for hovedstaden 2 gæster ind, med historisk belæg for deres deltagelse i dette revolutionerende øjeblik.
Den ene, en pensioneret julamandsvikar, den anden en temmelig alkoholiseret historielærer, som har sit hyr med alle kreditorerne, ikke mindst konen...
Men udsendelsen går i luften, og det viser sig hurtigt, at selvom der er gået seksten år, er emnet særdeles rødglødende.
En lille filmperle, der på sin egen humoristisk facon, og med et tykt stempel af Balkan over sig, for fortalt en god politisk ”komedie”, med stor ironi.
Skuespillet er sublimt, og alle lever flot op til den selvironiserende karaktur af at være deltagere i den politiske farce der udspandt sig i Bukarest. Afsættelsen af Ceausescu, og de samme politiske top der fortsatte med at lede og fordele, bliver der umiddelbart ikke sat så mange spørgsmåls tegn ved, filmen er mere jordnær, men har sine tydelige pointer, der også peger lidt opad. Om hvordan myter og fakta kan blandes sammen, og om hvordan meget lidt der i virkeligheden har forandret sig siden dengang.
Filmen vandt Camera Dór i Cannes 2006, og desuden ved samme års Copenhagen International Film festival, den Gyldne Svane for bedste film og bedste manuskript.
