Jeg har aldrig været interesseret i motorsport. Jeg synes, det larmer og kan ikke se fascinationen ved, at de bare kører rundt og rundt. Dog har jeg lige kunne tænde for tv’et et par minutter, hvis en dansker klarer sig godt, især hvis Tom Kristensen er ved at vinde noget igen.
Så derfor var det også lidt af en prøvelse af skulle anmelde denne dokumentar. Men jeg tænkte, at hvis den er godt lavet, vil den også kunne sige mig noget.
Denne dokumentar fortæller om kørernes fascination og dedikation overfor sporten. Hvordan adrenalinen pumper så meget, at man springer tilbage i bilen, selv når man er kørt ind i en væg eller af banen.
Hvor mange almindelige bilister ville stige ind i en bil så hurtigt igen, hvis man havde været ude for en ulykke. De F1- kørere må være af et specielt stof. Filmen består af gamle optagelser garderet af interviews med involverede. Der er alle de store Niki Lauda, Martin Brundle, Jackie Stewart, Michael Schumacher og mange flere. Selve dokumentaren er fortalt at skuespilleren Michael Fassbender og hans præstation kan der ikke indvendes noget imod,
Formel 1 er et af de største show i verden. På grund af pengene, prestigen og spændingen. De er så mange penge i F1 i dag, at det ikke bare er en sport, men en industri. Man hører konernes historier om svære forhold en mænd, som bruger deres tid på biler og træning.
Pludselig i 60erne begyndte der at komme flere penge i sporten. Der kom sponsorer og man kørte med reklamer på bilerne.
Sporten blev også farligere. Man fordoblede motorkraften uden at gøre noget ved sikkerheden, så det var stadig de samme baner, man kørte på. Det betød, at folk døde på banerne.
Da den store F1-kører Jim Clark blev dræbt på en vej uden barrierer, begyndte man at snakke om sikkerheden.
Men mange døde på vejene på grund af manglende sikkerhed. Hvis man sagde til FIA (motorforbundet) at det var farligt, sagde de bare:” kør lidt langsommere”. Men selvom det var farligt, fortsatte folk med at køre, og gør det i dag.
Det er ikke for børn sådan et løb. Hvis der sker en ulykke flyver bildele rundt på banen og biler bryder i brand. Nogle kan godt lide at se, når der sker uheld, men når man pludselig ser en bil i brand, med en kører, som ikke når at komme ud, eller man ser at en kører får hovedet kappet af, er det pludseligt ikke ret spændende.
Denne dokumentar kommer til at handle mest om sikkerheden i sporten, og selvom det selvfølgelig er et vigtigt tema, kunne man måske have lavet en selvstændig dokumentar om det, og så ville man komme mere i dybden.
Jeg ville gerne have noget mere om kørerne, deres fascination og hvem de er. Man hører lidt om deres privatliv, men jeg ville gerne mere i dybden om deres motivation og baggrund. Efter en kører er død, er der ikke mange reaktioner, kun at” han døde for det, han elskede”.
Man sidder tilbage med spørgsmålet om hvorfor man vælger en sport der er så farlig. Man kan ikke bare blive tacklet og brække et ben som i fodbold, men man kan sprængt i luften, blive brændt ihjel eller dø af at indånde giftig luft.
Nogen i filmen siger, at dødsfald bare er et vilkår for løbet. Det kan godt ses som meget kynisk.
Den seneste, der døde var den brasilianske kører Ayton Senna. Han døde under et løb i 1994.
Her blev hans død nærmest transmitteret live på tv og så blivet det hele pludselig meget mere virkelig. Død blev transmitteret direkte på tv. Her slutter filmen også uden at jeg er helt klar over, hvad fokus er. Er det sporten eller sikkerheden i sporten, det handler om?
Men jeg blev da en anelse mere interesseret i motorsport, tror stadig ikke jeg vil sætte mig til at se et løb, men at se klip fra bag scenerne får mig til at forstå, hvorfor nogle elsker at se det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox