Skriv en kommentar
Paul Rivers (Sean Penn) er en matematikprofessor med en dødelig hjertesygdom. Christina Peck (Naomi Watts) er en ung dame, med problematisk fortid, som nu er lykkelig gift og har to døtre. Jack Jordan (Benicio Del Toro) er en tidligere kriminel som har søgt tilflugt fra sin fortid i en nærmest hysterisk hengivelse til Gud og biblen. De kender ikke hinanden, men bliver viklet ind i hinandens liv, da Jack ved et uheld kører Christinas mand og døtre ihjel. Jack flygter i panik. Ulykken betyder dog at Paul kan få et raskt donorhjerte, som redder hans liv. Dog føler han at han nu skylder sit liv til den tidligere ejer af hjertet, og derfor opsporer han Christina, som i ren ulyksalighed er begyndt at falde tilbage i alkoholisme og narkotikamisbrug. De tre personer har en uigenkaldelig indflydelse i hinandens liv og vi følger dem i deres kriser og smerter i den ekstreme situation de nu alle er i.
Instruktøren af 21 gram er den mexicanske Alejandro González Inarritu, som før har lavet en film om tilfældige menneskers indflydelse på hinandens liv. Hans tidligere Amores Perros (Love is a bitch) vandt ham en oscarnominering og nu prøver han igen med 21 gram. Han har for vane at bytte rundt på handlingen tidsmæssigt, sådan at vi springer fra fortid til nutid mange gange. Hans fortællestil giver seeren et glimt af hvad der kommer til at ske, og fortæller derefter alt der foregik op til det punkt. Hans optagelser er prægede af forskellige farvevalg, der afspejler hvilke hovedpersoner vi nu følger. Hver farve er unik og repræsenterer personens karakteristik. Derudover har Inarritu valgt at bruge grovkornede nærmest dogmeagtige billeder, når det går skidt for hovedpersonerne. Mere flydende går det når det går godt for dem. Instruktøren benytter sig i 21 gram af nogle meget hurtige klip mellem scenerne og skifter ofte mellem den ene ekstrem til den anden, over to tidslinier.
Soundtracket er stille og dystert. Det passer helt fint til filmens tema uden at virke prangende. Man lægger stort set ikke mærke til det, og det er jo som det skal være.
Det helt store tilløbsstykke til filmen er dog skuespillet. Hver især lægger skuespillerne en præstation for dagen, som nok skal gå hen og åbne øjnene hos folk. De rammer deres roller med stor præcision. Især synes jeg man skal lægge mærke til Naomi Watts og Benicio Del Toro.
21 gram er en mørk og tragisk film. Der er nogle passager hvor personerne er ovenpå, men for det meste kriser de sig igennem filmen, og det er det vi følger. Det er svært at sætte fingeren på noget i filmen, for den er helt klart gennemført og gribende. Men meget ofte fanger man sig selv i at tænke at de hurtige klip og spring mellem ekstremerne bliver for meget. Det virker fint at Inarritu springer i tiden, men jeg synes han kunne have gjort det lidt færre gange, og stadig have fået den ønskede effekt ud af det.
Skuespillerne bærer denne film, selvom plottet er godt, og det kan man tydeligt se. Inarritu har fundet de helt rigtige folk til rollerne og det virker bare.
Alt i alt er 21 gram et must-see hvis man er til de mere dybe tragiske film. Den er helt fantastisk flot.
