Oslo er i panik. Hysteriet skyldes, at en seriemorder har hærget Oslo i fem måneder. Ét mord pr. måned synes at være hans princip, idet drabsmanden indtil videre har fem mord på samvittigheden. Mord, der af uforklarlige årsager alle har fundet sted den 22. i måneden. Politiet er stadig uden spor i sagen.
Da filmen starter, er det den 22. oktober, og man afventer med spænding seriemorderens næste træk. Fem unge mennesker vikles ind i sagen og befinder sig lynhurtigt i den yderste livsfare. En efter en bliver de morderens ofre, indtil kun Sophia Kaushal er tilbage.
Filmen er en low-budget-slasherfilm. Indspillet på 16 dage på et 100.000 kroners budget. Det bærer den også præg af. Skuespilpræstationerne er svage, handlingen ikke medrivende, og de visuelle citater fra film som Psycho, Peeping Tom, Scream og I Know What You Did Last Summer alt for mange.
Imponerende er det dog at filmen trods alt når rundt på så relativt mange lokations, budgettet taget i betragtning. Mest underholdende er det næsten at se ekstramaterialet om filmens tilblivelse.
Det er dristigt af instruktørerne Hanssen og Aam at satse på unge og omtrent uerfarne skuespillere, for fleres vedkommende med indvandrerbaggrund.
"22" kunne i lighed med "The Blair Witch Project" have haft kvaliteter på sine egne betingelser, men forsøget på et skandinavisk svar på en af de uendeligt mange seriemorderfilm fra USA mislykkes totalt og filmen undgår at engagere tilskueren i katastrofal grad med sit hjemmevideo-præg, der både dominerer billede, lyd og klipning.
Filmen sammenlignes i pressematerialet med Ole Bornedals Nattevagten. Det burde i stedet være Martin Schmidts "Sidste Time" - og det er ikke ment som en kompliment!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.