Skriv en kommentar
Bob (Matt Damon) og Walt (Greg Kinnear) tenor er siamesiske tvillinger, og dermed brødre, som hænger sammen ved hofterne, og de må deles Bob´s lever, hvilket gør at denne livsnydende tit får sig en tår over tørsten, og så er det Bob der må tage tømmermændene som de nu kommer, sådan fungere det i denne afsindige komedie. De er blevet en legende i deres fødeby, en bitte provinsby, på grund af deres fantastiske humør, som de deler med resten af byen. Her er de på ichockeyholdets førstehold, om der er et andet hold er sagen uvedkommende. Desuden har de deres egen burgerrestaurent, hvor de som en firearmet blæksprutte holder gang i bøfferne og pommes friterne.
Walt har drømme, dem der rækker udover hvad byen kan tilbyde, skuespillerdrømme, og da de har afgivet et fælles løfte om ikke at stå ivejen for hinanden, må Bob “følge med” til det forjættede Hollywood. Det er sværere end som så, for Walt, det bliver til diverse småfjogede reklameindslag, men da de tilfældigt møder Cher (Cher), og som med grumsede bagtanker tilbyder den mandlige hovedrolle i en tv-serie, i håb om det bliver en fiasko så hun kan komme ud af kontrakten, går det hurtigt for de to brødre, Bob følger med i serierne iklædt en sort dragt. I LA lever også en anden drøm, Bob´s drøm. Den pige, May (Wen Yann Shih), han har skrevet sammen med over nettet, i over et år, og de aftaler et møde. Der er bare et problem, Bob har glemt at fortælle at han har en bror!!!!
Igen en afskyelig absurd komedie er de to Farrelly brødre, som også stod bag humørsmittere som “Dum & Dummere”, “Vild Med Mary” og “Jeg, Mig & Irene”. De har endnu engang vidst deres timing og stilsikre sans for denne genre. En sjov konstellation til at sammensætte denne siamesiske figur, hvor damon er set bedre, medens Kinnear igen viser sin starquality, og også behersker komediens alvor. Wen Yann Shih er den lettere forlegne asiat, og gør det som man kunne forvente, Eva Mendes nærmest overspiller sin rolle, Meryl Streep spiller fremragende sig selv, og Cher er ude i et over hystade af primadonnanykker, og spiller formentlig ikke sig selv. I forhold til tidligere film er der kommet mere bund i personkarakteristikken, og følelsesregistret er bredt lidt mere ud. En virkelig sjov film, der slet ikke nedgør det siamesiske fænomen, men nærmest hylder anderledesheden. Men den går kold midtvejs, da tempoet i filmen er forrygende, og kommer ikke til at hænge sammen, som filmens hovedpersoner. Men kan alligevel stærkt anbefales, på grund af de sjove momenter og en rigtig god slutning.
