Skriv en kommentar
Når snakken går på russisk film, er det ofte Paradjanov og ikke mindst Tarkowskij der nævnes som de helt store filmskabere – og det er absolut ikke fordi deres værker er placeret på den let forståelige ende af spekteret. Til trods for at Hollywood-fascination i de senere år er nået til Rusland, med bl.a. ”Mørkets vogtere” og opfølgeren ”Day Watch”, må man sige at den debuterende Ilya Khrzhanovsky med ”4” i høj grad tager tråden op fra de gamle drenge. Faktisk er det muligvis det den film med højst abstraktionsniveau, jeg har set siden netop Tarkowskijs ”Spejlet”.
En film som ”4” er omstændig at give et fyldestgørende handlingsreferat af, eftersom ikke særligt meget giver umiddelbar mening. Tre fremmede mødes på en bar, hvor hver person fortæller en masse løgnhistorier om deres egne egne liv. Samtalerne går lige fra kloningseksperimenter, konspirationsteorier og til at prale ved at være i et job, hvor man skaffer kildevand til Putin. Efter barbesøget, går de tre personer hvert til sit. Marina har lige mistet en af sine tre søstre, så hun tager tilbage til hendes landsby, der er overbefolket af gamle sære kvinder som tygger brød til nogle særlige dukker – mens de vel at mærke er stinkende fulde af at drikke vodka dag og nat. Volodya dasker rundt i Moskva og opsøger fester, da han pludseligt bliver fængslet af uvisse årsager og sendt til en hemmelig krig. Oleg sælger kød og er kommet på sporet af særligt godt svinekød fra de såkaldte ”runde grise” og desuden sælger han gammelt kød, der har været nedfrosset i en menneskealder i et underjordisk fryseanlæg. Disse tre skæbner er placeret i et underligt øde og surrealistisk industrielt miljø, hvor hunde løber hvæsende rundt blandt store skraldevogne, der mekanisk skubber alt skrald væk fra byen.
Hånden på hjertet – ”4” er en virkeligt tung allegorisk og indforstået dans om ilden og jeg er derfor ikke sikker på, at jeg ved hvad den egentlig handler om alt i alt. Og dog, da fordelen ved et så åbent allegorisk værk, er åbne fortolkningsmuligheder. Tydelige motiver og symboler om udrensning af folk og forskellighed, hvordan magtstrukturen er domineret af veluddannet unge mænd der sælger ud af forlorenheden og rådden kød. Idéen om Rusland er en stor kollektiv løgn, fremmanet af fordrukne traditioner og moderne illusioner, fastholdt af hemmelige agendaer og uvirkelige konspirationer – der ikke ligger langt væk fra det gamle kommunistiske Sovjet. Stemningen i ”4” er ligeså absurd dragende som Tarkowskijs mesterlige film, hvis varemærke absolut heller ikke er gennemskueligt filmsprog. Det helt utrolige flotte kameraarbejde følges trup af et særpræget avant garde soundtrack, bestående af hundehyl og maskinelyde. Visuel og musik indgår et fantastisk sammenspil, en ildevarslende post-apokalyptisk atmosfære, hvor ethvert håb og optimisme skubbes ud af billedet med skraldebilerne kyniske ro.
Ligesom Tarkowskijs film, er Khrzhanovskys ”4” på ingen måde for alle og enhver. Det er en af disse film, man langsomt skal synke og derefter nyde den bittersøde smag af. At man helt forstår hvad den handler om er ganske vist ikke sikkert. Det til trods, er der en underlig fascination ved værkets dragende stemning og dvælende momenter, som med garanti er en lækkerbisken for fans af bl.a. Lynch, Kieslowski, Haneke og selvfølgeligt Tarkowskij.
