Marion (Valeria Bruni Tedeschi) og Gilles (Stéphane Freiss) skriver under på skilsmissepapirerne og tager på hotel for at tage afsked med hinanden, og hvor skal de nu hen? Ja, vi ved det ikke, og vi finder heller ikke ud af det. Formentlig kommer de to videre til nye forhold. Filmen vælger i stedet for at se frem at skue tilbage for at fortælle historien om et forhold. Det gør den så 5 gange 2, hvilket skal oversættes til 5 scener fra et forhold med to. Ligesom Nolans ”Memento” bevæger filmen sig baglæns via loops. Stilen er dvælende og holder fokus på det psykologiske spil mellem de to. Der er således stærke og følsomme scener, der troværdigt opruller både kærligheden og sprækkerne i forholdet. Den baglæns-gående kronologi fremstår logisk, selvom spændingen unægtelig er taget ud af historien. Man fornemmer således ret tidligt, at filmen må ende, der hvor forholdet begynder, og det er der jo ikke meget drama ved. De fem tableauer er punktnedslag i forholdet. Punktnedslag, der tematiserer forelskelse, kærlighed, sex, børn og ægteskab.
Hvor Gasper Noés ”Irreversible”, der også spolede sin historie baglæns, havde en langt mere dramatisk chok-effekt både i start, midte og slutningen, er ”5*2” en film, hvis publikum skal findes blandt folk, der hovedsageligt er interesserede i det stille spil, der foregår mellem to personer. Irreversible’s vanvittige scener bankede en med en baseballkølle, i sammenligning pirker ”5’2” til os med en drilsk fjer. Fjeren driller dog så meget, at det fremkalder refleksion over, hvad et forhold er.
Det kunne have været ret kedeligt, men via de fine dialoger og ikke mindst det troværdige skuespil holder filmen sig stilfærdigt interessant spilletiden igennem. Valerie Bruni Tedeshi spiller Marion, mens manden Gilles spilles af Stéphane Freiss. Begge spiller efter bedste evne og det samspil, der holder filmen gående opstår heraf
Med ”5*2” fortsætter instruktør Francoise Ozon sin interessante række af film, der får premiere i Danmark. Senest kunne vi opleve ”Swimmingpool” og inden den ”8 Woman”. Men med ”5*2” er Ozon i et ret ligefrem hjørne. Et hjørne der bestemt er værd at beskæftige sig med, men nogen original eller virkelig fantastisk film er ”5*2” desværre ikke.