Slasherfilmen lever stadig om end man bør håbe på andet. Nu skal du ikke misforstå mig, jeg elsker en god slasher ligeså meget som enhver anden gyserfan, men det er efterhånden en del år siden, at noget godt er kommet ud på markedet. Diverse genindspilninger er allerede lavet og flere er på vej, men som stort set altid, overskygger originalerne disse. Det nyeste skud på stammen er ”7eventy 5ive”, der dog ikke er nogen dissideret genindspilning men alligevel formår at skabe en konstant følelse af déjà vu, da der absolut intet nyt er at komme efter her.
En gruppe børn laver en aften telefonfis imens forældrene fester, og pludselig får de fat i en skummel fyr, der ender med at dukke op og slå alle forældrene ihjel. Nogle år senere er disse børn nået til college, men de er ikke blevet meget klogere. De har i mellemtiden opfundet legen 75, hvor man laver telefonfis med en, der skal hoppe på ideen og være med på den i 75 sekunder. En gut ved navn Scott inviterer til en stor fest, og den mindre populære gruppe med legen bliver inviteret med, da Scott har været kærester med en fra gruppen. Naturligvis efter lidt druk begynder de alle at kede sig lidt til festen, og legen bliver introduceret. Naturligvis får Scott fat i den samme psykopat fra fortiden, og snart forsvinder de unge en efter en.
”7eventy 5ive” forsøger ihærdigt at fungere på samme niveau som inspirationskilderne som tæller klassikeren ”Halloween” og i høj grad nyklassikeren ”Scream”. Med en halvslatten ironi og et plot der ikke rigtigt kommer nogen vegne, er ” 7eventy 5ive” dog kommet dybere ud end den kan bunde. Filmen har da sine interessante ideer, men den holder alt for meget fat i den klassiske form, og nægter at træde ud af inspirationskildernes skygger. Når man så endelig når til slutningen, hvor man allerede langsomt har givet op, kommer et af de mest usandsynlige og dumme plot twists i form af afsløringen af morderen der stiller langt flere spørgsmål end den besvarer. Lignende mangel på respekt for sit publikum er ikke set siden James Wans ”Saw” og ”Dead Silence”.
Instruktørerne hedder Brian Hooks (som sågar også spiller en rolle i filmen) og Dean Taylor, og resultatet minder om to venner der laver deres egen lille film som teenagere, hvilket da også er i orden, men det er blot uforståeligt at filmen bliver så bredt distribueret. Det er ikke kun deres ide med den usandsynlige slutning og at bruge tal i titlen der falder igennem, men deres påtagede populistiske udtryk vist igennem slang og bandeord er langt mere irriterende end de grin de hungrer efter. Rundt omkring finder man dog noget skarp dialog, men når den bliver leveret af urealistiske og endimensionelle karakterer, er den ikke desto mindre svær at få øje på.
”7eventy 5ive” mangler en eller flere dissiderede hovedroller. Det er nemt nok at påstå, at den gruppe unge man følger i begyndelsen af filmen, er dem det egentlig handler om, men når de har en ligeså stor rolle i resten af filmen som alle de andre karakterer til festen, føles det ikke sådan. Alle rollerne er ufatteligt stereotypiske, og selvom stereotyper måske bør være lette nok at håndtere for skuespillere, er der ikke mange der klarer opgaven særlig godt. Scott spillet af Will Horneff falder fuldstændig igennem, og den sympati og forståelse figuren gerne vil have, kan Horneff ikke få igennem. Austin Basis som Crazy Cal (fremragende navn, ikke?) er den eneste som magter sin rolle nogenlunde, og han har endda en af de mest svære; den skæve og humoristiske rolle. Desværre er mit barndomsikon Rutger Hauer også med i dette makværk i en mindre rolle som en politibetjent der jager morderen. Hauer har objektivt aldrig været den store skuespiller, men han har alligevel haft noget helt unikt over sig, som desværre forsvandt engang i starten af 90’erne.
Hvis du absolut må se alle gyserfilm der findes, er du nok svær at tale fra denne film, og den har da også sine små øjeblikke i form af fantasifulde drab og en konstant gætteleg med sit publikum. Klimaks er dog en skuffelse, og de løse ender er så talrige og åbenlyse at stort set alle vil sidde med deres eget spørgsmål til sidst. ”7eventy 5ive” kunne have været så meget mere, men den ender blot som en af mange film i genren der placerer sig under middel.
Ekstramateriale – 1/6
En trailer og intet andet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.