Nogle gange skal man lade enkelte elementer af en film være nok til, at man beslutter sig for at se den. For mig var Ralph Fiennes og Tilda Swinton alt hvad jeg behøvede at vide om A Bigger Splash for at ville se den. Og det er da også meget rart ikke at vide noget om en films fortælling, inden man går i gang med.
I filmen spiller Tilda Swinton rockstjernen Marianne som er taget på ferie på en lille italiensk ø med sin mand for at pleje sin stemme efter en operation. De to slapper af og nyder livet indtil Harry (Ralph Fiennes) dukker op med sin voksne datter. Harry er Marianne’s eksmand og har absolut ingen planer om at slappe af, imens han besøger de to. Det leder naturligvis til konflikt og konkurrence mellem de to mænd, en leg som både Harry’s datter og Marianne tilsyneladende gør deres bedste for at holde kørende.
Filmen består primært af dagene på øen, let krydret med diverse flashbacks til de tre voksnes fortid sammen. Vi lærer lidt om hvorfor Harry og Marianne ikke længere er sammen og et par andre hemmeligheder. Formatet fejler ikke noget, problemet er mere, at det ikke er særligt spændende uden et egentligt højdepunkt til konflikten. Personerne er sådan set fascinerende, specielt er Ralph Fiennes Harry opmærksomhedskrævende og dragende.
Men højdepunktet kommer for sent, og resultatet af det var alt for tamt. Der er en smule spænding at hente, men efter min mening var der en lang række resultater der havde været mere spændende.
Og det dækker faktisk filmen meget godt. Det er en fin chance for at bruge tid sammen med fire vidt forskellige mennesker, og se hvad de gør ved sig selv og hinanden, men der måtte godt ske lidt mere, måske lidt tidligere i filmen. I stedet virker det mest som om, vi skal have ondt af mennesker med alt for mange penge, der går rundt i solen og har midtvejskrise.
Efter min mening er det også synd at temaet med den lydløse rockstjerne ikke bliver taget fuldt ud. Marianne må ikke tale, men kan dog hviske til folk, så hun får aldrig helt taget sin stemme fra sig, som man måske kunne ønske. Specielt virker det ærgerligt, når så meget af filmen bruger tid på at Harry og hendes nye mand skal konkurrere om hende, som var hun et objekt.
Jeg synes at alle skuespillerne gør et fint stykke arbejde, men specielt Ralph Fiennes er i fuld firspring som den livselskende Harry, og det er godt nok en markant kontrast for manden der spillede Voldemort.
Alt i alt efterlader A Bigger Splash alt for lidt ringe i vandet. Harry ankommer med så meget fanfare at man godt kunne håbe at filmen havde lidt mere at byde på i det lange løb. I stedet løber ting bare lidt ud i sandet og man sidder tilbage med undren over, hvorfor man overhovedet skulle se filmen.