Skriv en kommentar
David Cronenbergs nye film, A Dangerous Method, foregår i Centraleuropa i starten af det 20. århundrede. Filmen handler om psykiateren Carl Jung (Michael Fassbender), og hans måde at behandle psykiske patienter på. Jungs behandlingsmetoder af bl.a. hysteriske kvinder er i høj grad inspireret af Sigmund Freud (Viggo Mortensen) og hans teorier.
Filmen begynder med den hysteriske Sabina Spielreins (Keira Knightley) ankomst til hospitalet, hvor Jung praktiserer. Ved hjælp af samtaleterapi, er nu op til Jung at nå til bunds og finde årsagen til Sabinas mentale ustabilitet. Der går ikke længe før Sabinas hysteri lægger sig, og hendes intelligente sind mere og mere skinner igennem. Hun imponerer Jung med hendes evner indenfor psykoanalytisk teori, og han begynder at betragte hende som mere end en patient. Samtidig opfordrer Freud Jung til at tage en patient ved navn Otto Gross (Vincent Cassel), der mener, at sand frihed ligger udenfor samfundets moralske og seksuelle begrænsninger.
Da denne film lægger sig blandt historiske, videnskabelige dramaer, vurderes den i høj grad på basis af hovedrolleindehavernes skuespilpræstationer. Michael Fassbender spiller Jung fantastisk og portrætterer ham, som den perfekte, nøgterne og objektive læge, der taler med ophøjet ro til sine mere eller mindre hysteriske patienter. Han forholder sig med andre ord 100% professionelt til dem. Det geniale er, at det gør han også overfor sin kone, Emma (Sarah Gadon). Vi hører ham ikke tale hengivent til hende, men i samme toneleje til hende, som når han taler med sine patienter under deres terapi.
Keira Knightley skal også have stor ros for sin præstation i rollen som den hysteriske, intelligente unge kvinde, Sabina Spielrein. Knightley har fundet lige præcist det sted, hvor Sabina er hysterisk og utilregnelig uden at hun overspiller rollen. Vi ser hendes smerte og vanvid, og vi ser aldrig Knightley skabe sig foran et kamera. Viggo Mortensens Freud skal også nævnes. Mortensen er en ren mester i at fange ansigtsudtryk, og han bruger disse til at gøre sine karakterer komplette. De små detaljer i mimik og udtryk er alle mesterligt overvejet og bliver en del af hans portræt af Freud, og det skinner tydeligt igennem.
Disse fantastiske skuespilpræstationer lægger sig op af et godt manuskript. Meget af dialogen handler om psykiatri, videnskabelige teorier og diskussioner mellem Jung, Freud og Spielrein. Men vi bliver dog aldrig sat af i alt den snak om psykoanalyse, sexdrift og undertrykkelse af primitive lyster, for de dækker over andre og mere universelle emner som kærlighed, had, accept og humor. Denne dobbelthed i replikkerne findes hele filmen igennem, og den skaber komiske situationer og giver vores hovedpersoner mulighed for at udtrykke ægte følelser.
Derudover er filmen i sig selv meget smuk med flotte billeder af historiske Wien og de omkringliggende bjerge og søer. Cronenberg har fanget Centraleuropas historiske og kulturelle skønheder. Filmen strækker sig over ca. 10 år, hvilket er typisk for historiske fortællinger, da det giver publikum mulighed for at lære hovedpersonerne at kende over tid. Dette spænd påvirker ikke filmens tempo, men viser publikum de mest interessante steder i Freuds og Jungs liv.
Filmen fortsætter i samme spor som Cronenbergs to tidligere film A History of Violence og Eastern Promises, da den ligesom de to henvender sig til det mere mainstream publikum. Cronenbergs udforskning af det psykologiske og det primitive sætter dog stadig et umiskendeligt præg på filmen og gør den til sin helt egen.
A Dangerous Method er endnu er perle fra Cronenberg med eminent skuespil. De fem stjerner bliver fordelt som to til Cronenberg, én til Fassbender, én til Knightley og én til Mortensen.
