Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”A Girl Walks Home Alone at Night” er ikke iransk. Det er en independent film, filmet i sorthvid i Californien og med dialog på persisk. Den er instrueret, skrevet og produceret af iranskamerikanske Ana Lily Amirpour. Rollebesætningen består af iranskamerikanske skuespillere. Og én af producerne er Elijah Wood (ja, dén Elijah Wood).
Og for at klargøre et par ting: ja, det her er en vampyrfilm, men så alligevel ikke. Vampyren er den, som har mindst fokus i historien. Teknisk set er det ikke en western, eftersom filmen foregår nu, men der er en genkendelig følelse, som også kan findes i 70’ernes og 80’ernes spaghetti westerns. Til sidst vil jeg sige, at jeg ikke er helt sikker på, om filmen skal foregå i Iran eller i en eller anden iransk afdeling af Californien. Men det er også noget af det, som gør filmen interessant. Nogle gange.
”A Girl Walks Home Alone at Night” udspiller sig i den fiktive by, Bad City, en fattig ghetto i det land, den nu foregår i. Vi møder Arash (Arash Marandi), en arbejderklassedreng som skraber penge sammen for at leve til dagen og vejen. Han har endelig anskaffet sig sin egen bil. Han stjæler også en kat.
Arash kommer hjem til sin far, Hossein (Marshall Manesh), en fuldblodsjunkie. Filmen antyder, at der er sket noget med Arashs mor, men det er ikke til at sige med sikkerhed hvad. Den lokale pusher og alfons Saeed (Dominic Rains) dukker op for at få sine penge fra Hossein. Men penge er der ikke meget af, så han tager Arashs bil i stedet for.
Arash arbejder for en rig familie, hvis datter, Shaydah (Rome Shadanloo), elsker at flirte og håne hushjælpen. Det er en akavet situation for Arash. Men han tager hendes diamanter og regner med, han kan bruge dem til at købe sin bil tilbage fra Saeed.
I mellemtiden forøger Saeed sine indtægter på gaderne, ikke kun ved at sælge stoffer, men også ved at sælge den lokale gadeprostituerede, Atti (Mozhan Marno), til gadens kunder og nogle gange også til sig selv.
Vores overdimensionerede karakterer bliver afrundet med en slags rockabilly drag queen (Reza Sixo Safai), som holder de fedeste kostumefester. Det er ved en af disse fester, at Arash møder Shaydah og der sker ting og sager mellem dem.
Men mens alt dette foregår: der er den her pige (Sheila Vand) i noget, der ligner en typisk muslimsk hovedbeklædning, som vandrer hvileløst rundt i gaderne midt om natten. Hun møder Saeed og de går hjem sammen. Han blærer sig overfor hende og er generelt lidt af et røvhul, indtil hun rent faktisk spiser ham. Jeps. Hun spiser ham. Hun er en vampyr.
Idet hun forlader Saeeds hjem, kommer Arash derhen for at forhandle om hans bil. Men da han ser, at Saeed er blevet slået ihjel, stjæler han alt, han kan komme i nærheden af, tager sine bilnøgler tilbage og forlader stedet.
Derfra bliver alle personerne blandet sammen på den ene eller den anden måde. Jeg ved godt, det er meningen, at det her skal være en gyserfilm, men den er langt fra uhyggelig. Til tider er den blot meget, meget sørgelig at se på. Filmen er mere en slags moderne eventyrhistorie, som fokuserer på nogle individer, der er meget ulykkelige og utilfredse med deres liv. En gang imellem bliver der dræbt nogle mennesker af vampyren, men det er ikke det, som filmen handler om.
Filmen er fuld af atmosfære og er surrealistisk på et realistisk plan. Den er smuk at se på i sin sorthvide form. Med en spilletid der nærmer sig de to timer er der naturligvis op til flere scener, som virker til at strække sig ud i en uendelighed. Jeg har aldrig set noget lignende, og selvom den virkelig er unik, kommer jeg nok aldrig til at se den igen.
Hvis du leder efter en revolutionerende vampyrfilm fra Mellemøsten, vil du blive skuffet. Lige så hvis det er en uhyggelig og blodig gyser, du regnede med. Det er ærgerligt, at den er så lang, for jeg er sikker på, at historien ville blive mere skarp og underholdende, hvis al det overflødige og det typiske independent-kunstner-mumbo-jumbo blev skåret fra.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
