Shainee Gabel debuterer som instruktør i Bobby Long og man må sige at hun gør det rigtig godt. Hun forstår at skabe en helt bestemt stemning, der holder hele filmen igennem.
I hovedrollen som den fordrukne tidligere litteraturprofessor Bobby Long, har vi John Travolta. Overfor ham, spiller Scarlett Johansson i rollen som den smukke slikspisende Pursy. Til sidst men ikke mindst har vi Gabriel Macht i rollen som den afslappede forfatterspirer, Lawson.
Bobby og Lawson, lever livet på bunden af en flaske sprut, under ikke særlig gode kår, men de hygger sig og nyder livet på deres egen specielle måde. En dag ændres deres tilværelse, da Pursys mor dør. Pursy har ikke haft den store kontakt til sin mor, men det rammer hende alligevel hårdt. Hendes ligeglade kæreste overbringer nyheden alt for sent til at Pursy kan nå til sin mors begravelse. Hun tager alligevel afsted til den øde flække i New Orleans for at se på sin arv.
Hun forventer at møde et tomt hos i flot stand, men møder i stedet en forfaldent hus med Bobby og Lawson som indbo. I starten forstår hverken Pursy eller Bobby og Lawson hvad de tre laver der i samme hus. Senere erfarer de dog at Pursys mor havde en dybere mening med at de tre mennesker skulle føres sammen i huset.
A Love Song for Bobby Long har en speciel charme over sig, man kan ikke lade være at holde af de tre hovedpersoner, der kaster smøger og whisky indenbords som var det slik. John Travolta spiller utrolig overbevisende i rollen som den citat-glade Bobby Long og det er faktisk svært at forestille sig nogen anden i den rolle. Scarlett Johansson gør det også rigtig godt, det er fedt at se så ung en skuespiller, kunne spille sådan en rolle. Filmen er i det hele taget et biografbesøg værd, da man bliver draget ind i de tre hovedpersoners eget univers. Det er rart at slippe væk fra hverdagen for en stund, og drømme sig langt væk.