Skriv en kommentar
Du kender godt historie, og har nok prøvet det selv. Der er ikke noget værre end, at befinde sig i en situation, hvor man som den eneste forsøger at opretholde hæderligheden, også selvom ens omgivelser har erklæret fuldstændig fallit, og tilsyneladende har gjort hver en person til en nederdrægtig og amoralsk skikkelse.
Sådan en historie, hvor man spiller spørgsmålet, om det gode kan blomstre kun omgivet af ondskab er A Most Violent Year. Året er 1981, og det er det mest voldelige i Amerikas historie. I det vinterkolde New York, hvor kriminaliteten aldrig har været højere, forsøger den hæderlige olieentreprenør Abel Morales, at udleve den amerikanske drøm, men spørgsmål er, hvor langt han er villig til at gå, i et miljø, der mest af alt er domineret af korruption og interne magtkampe.
Ikke noget nyt under vintersolen
Det er noget vi har set mange gange før, og grunden til, at du også har fået den pointe gennemtrumfet mange gange alene i denne anmeldelse er, fordi det simpelthen ikke kan understreges nok, at der ikke bliver gjort noget nyt i filmen, overhovedet.
For af uforklarlige årsager, så bliver historien fortalt i et gudsjammerligt langsomt tempo, og det er ikke fordi vi skal nyde de små finesser i billedet. Det ender i stedet med at være kedsommeligt, fordi der ganske enkelt ikke sker noget. Historien er så kort, at den kunne være blevet fortalt på en halv time, men når det så bliver til en spillefilm, uden nogen form for visuel eller auditiv kreativitet, og det kan ikke understreges nok, så bliver det svært at føles sig involveret i de meget tamme konflikter.
For selvom det er en film, der hedder 'det mest voldelige år', så er der næsten ingen vold. Det er også en knap, man kunne have justeret på, men i stedet er det bare mærkeligt fraværende.
Når så alt andet er blevet fjernet fra filmen, så står filmen på skuldrene af skuespillerne, og det er da også det eneste positive filmen, sådan da. Oscar Isaacs er meget urovækkende som den indelukkede entreprenør, og hans kone, spiller ad Jessica Chastain, er da også meget god som den rødhårede femme fatale, men så heller ikke mere end det.
A Most Violent Year er ikke nogen særlig god filmen. Den begår den største synd en film kan begå, den er simpelthen for kedelig. Der er ikke nogen nerve i historien, der er ikke noget anderledes tvist på karakternes psykologi, eller for den sags skyld i filmen håndværket. Det er bare en kedelig film, uden den store dybde, og så er der vist heller ikke mere at sige om det.
