Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Når en stor radiostation opkøber alle de små og populære, mister mange mennesker deres arbejde, og mange lyttere mister en god ven. Således er showet A Prairie Home Companions skæbne, og selvom showets chef Guy Noir gør hvad han kan for at forlænge showets levetid, er der i sidste ende ikke meget at gøre. Alle de kendte fra A Prairie Home Companion er dukket op for at give deres sidste optræden, men den aften får showet også besøg af en engel.
A Prairie Home Companion er indbegrebet af hygge. Filmen slæber sig langsomt igennem den skæbnesvangre aften, hvor en masse venner må tage afsked med hinanden, og vi bliver selvfølgelig viklet ind i deres livshistorier imens. Filmen er ganske harmløs på alle leder og kanter, og selv i sine mest dramatiske øjeblikke, formår filmen at skildre døden som en naturlig del af livet. Dette er bestemt ikke en film for alle, og dette kan snildt siges om samtlige af Robert Altmans film. Der er nærmest intet tempo i filmen, og det er udelukkende atmosfæren og filmens metaforiske grundlag, der gør filmen seværdig. Dette er til gengæld også gennemført, og A Prairie Home Companion efterlader en med en god og varm følelse efter rulleteksterne.
Det er vist ingen hemmelighed at A Prairie Home Companion blev Robert Altmans sidste film. Manden som gav os film som MASH, The Player, Short Cuts og Gosford Park døde sidste år i en alder af 81 år. Altman formåede dog at færdiggøre A Prairie Home Companion trods mange skeptiske blikke, og det blev en fin lille ende på en mesters liv. Altman har altid formået at skabe den helt rigtige atmosfære i sine film, og netop fremdrift og tempo har altid været i bagsædet, for hvad Altman egentligt ville fortælle. A Prairie Home Companion er da også løst baseret på et amerikansk radioshow, som nok de færreste overhovedet kender herhjemme, men det er nu heller ikke en nødvendighed for at nyde filmen her. De små persondramaer samt symbolikken er også typiske kendetegn ved Altmans film, og der er A Prairie Home Companion heller ingen undtagelse. Selv i en så lille film som denne, skaber Altman også mange mindeværdige billeder, så man aldrig betvivler, hvem der er bag filmen.
I skuespillerrækken er der en god portion kendte mennesker. Kevin Kline som Guy Noir er måske overspillende i sin rolle, men jeg er ikke i tvivl om, at dette er intentionelt, da rollen netop er skrevet således. Mere subtilt skuespil kan findes hos Meryl Streep, som endnu engang beviser, at hun er blandt Hollywoods fineste skuespillerinder. Woody Harrelson og John C. Reilly står for filmens komiske indslag, dog stadig i den mere underspillende ende af spekteret. Tommy Lee Jones skal symbolisere de ”onde” bureaukrater, men gør dette medfølende og sympatisk. Virginia Madsen som englen er en mystisk men rar figur, og Madsen spiller rollen glimrende. Til sidst kan Lindsay Lohan nævnes, som faktisk har snakket Altman til en rolle i filmen, som slet ikke på forhånd var skrevet. Lohan som den deprimerede teenager beviser, at hun er en bedre skuespillerinde, end de film hun typisk er med i peger i retning af. Ja, filmen har et enormt persongalleri, og der går da også en rum tid, før man kommer rigtigt ind i filmens mættede stemning. På dette punkt er filmen god at se mere end en gang, og dette anbefales da også.
A Prairie Home Companion er hverken en fejlfri film, eller en film du vil huske resten af dine dage. Den er dog en fin og hyggelig ende på en mesters karriere, og desværre et tydeligt tegn på, at Altman stadig havde masser af film i blodet. Så tag din kæreste i hånden og se denne film på en dag, hvor du har brug for lidt opmuntring.
Et sneak preview og en trailer er det blevet til af ekstramasteriale på denne udgivelse, dette er dog ikke værd at se.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
