Skriv en kommentar
Vi befinder os 1000 år efter at en apokalypse tvang Jordens befolkning til at flygte ud i rummet. Vi følger Kitai (Jaden Smith) som kæmper for at blive uddannet kadet og derved leve op til sin legendariske far Cyphers (Will Smith) meritter. Kitai mangler en faderfigur mere end den general og kommandofører som Cypher er, så derfor tager Cypher sin søn med på en sidste mission, inden Cypher planlægger at trække sig tilbage fra sit job. Den sidste mission går dog langtfra som planlagt, for i deres rumfly styrter Kitai og Cypher ned på Jorden. En planet som på ingen måde længere ligner hvad den engang var – og nu kræver det at far/søn arbejder sammen og lærer at vise hinanden tillid, hvis det skal have den mindste mulighed for at slippe væk fra Jorden, og vende hjem igen.
Som du sikkert har regnet ud, så dvæler M. Night Shyamalans ”After Earth” ved familierelationer og deraf respekt, kærlighed og samhørighed, solidt pakket ind i et sci-fi-rumeventyr. Fortællingen er skabt af Will Smith selv, mens selve manuskriptet er lagt i hænderne på duo'en Shyamalan/Gary Whitta. Fru Will Smith, nemlig Jada Pinkett Smith er blandt producerne og det er så deres fælles afkom, Jaden, som spiller over sin real-life far i filmen her. It Runs In The Family, kan man roligt konstatere.
Hvis nu også at navnet Shyamalan ringer en klokke, så forstår man det godt. Hans helt store gennembrud kom i 90'erne med Den Sjette Sans, hvor chokket og twistet indtraf da Bruce Willis viste sig at være et spøgelse (ja, spoiler-alert too late). Det med at skabe overraskende slutninger på sine film, blev et uafrysteligt prædikat, hvor en hungrende masse forlangte noget som skulle vise sig at være umuligt at leve op til. De værker som han siden skød ud til publikum, fik mere og mere kritik, således at kurven knækkede for Shyamalan og hans isnende thriller/gysere dalede i popularitet – Unbreakable, Signs, The Village, Lady In The Water, The Happening inden han til sidst skiftede genre til action/kampsportsadaptionen af tegneserien Avatar (ikke den med de blå væsner), under navnet Luftens Sidste Mester. Er kurven så fortsat dalende? Åbenbart, for ”After Earth” har fået eklatante tæsk stort set over hele linjen. Men hvad synes denne signatur? Er der slet ikke noget at komme efter på den netop aktuelle blu ray-udgivelse?
Det første som fiser ind på lystavlen hos undertegnede er at filmen ikke lægger skjul på at den fungerer som sidestillet løftet pegefinger omkring hvad Jorden som planet kan udvikle sig til, hvis vi ikke som menneskehed tænker os godt om. Det er måske lige sensitivt og formanende nok til min smag, og lidt i stil med Shyamalans vision om den ødelæggende virus som hang i luften i The Happening. En unødvendig skygge at have hængende over gennemgangen af ”After Earth”.
I far/søn-forholdet ulmer også et oprør. En klassisk trods-reaktion, kaster Kitai ud i sin egen overlevelseskamp mod de dyrearter som nu hersker på den menneskeforladte Jord. Det er et opgør med fortiden og om at vinde den anerkendelse som Kitai søger. Det bliver til tider spændende, og ingen tvivl om at Kitais konfrontationer (specielt mod den store rovfugl) er ganske imponerende lavet. Men det trækker også en anelse på genkendeligheden i forhold til andre survival of the fittest-film, som f.eks King Kong – i dette tilfælde på grund af klippelandskabet og de frodige skove, hvor man nærmest kun venter på at træerne skal knække som tændstikker og et kæmpemæssigt abe-hoved dukker frem. Jeg har dog sværest ved at se med hvilken anden indfaldsvinkel end at Jaden Smith er Wills søn, som berettiger til at han skulle bestride hovedrollen. Skuespil magter han ikke, og da han i forvejen (sammen med Jackie Chan) ødelagde Karate Kid-genindspilningen, så skal han hive nogle esser op af ærmet for at kølne min iver for at pille ham ned. Det lykkes på ingen måde i ”After Earth”, hvor jeg synes han overspiller på det groveste og så er hans stemme i overgang bare mere irriterende end et vækkeur som man har glemt slå fra i weekenden.
Et springende punkt er desuden at ”After Earth” lover meget mere end den kan holde. Science Fiction og action-delen er meget lidt i højsædet og filmen ender med at fremstå som et generationsdrama på en meget forkert platform. Det er sjældent at man kan sige om en film at den forekommer rodet, på trods af at den er så ligetil. En så stort alibi-prank trækker naturligvis kun i den gale retning. Og når Smith'erne ikke får andet modspil end Sophie Okonedo (Hotel Rwanda) og Zoë Kravitz (jep, datter af Lenny Kravitz), så er der ikke meget at hente end de skønne billeder fanget i et noget tyndt manuskript.
Til gengæld er ekstra materialet straks meget mere opløftende. Hør Will Smith fortælle om forældrerollen som er essentiel i filmen. Hør Jaden fortælle om sin træning forud for optagelserne. Du kan se en alternativ åbningsscene på filmen. Det er også muligt at se hvordan tankerne om de fremsynede 1000 år er omsat til filmen. Du kan også nyde en 300 sekunders sammenklipning af filmens progres bag kameraet. Du kan også finde screensavers og alverdens andre ting.
Det omfattende ekstra materiale gør at den samlede udgivelse sniger sig op på 3 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sony Pictures
