Skriv en kommentar
Alice (Mia Wasikowska) er siden første film blevet Kaptajn på sin afdøde fars skib, ’Underet’. Men da hun vender hjem, opdager Alice at hendes mor vil sælge skibet til Alices tidligere bejler, Hamish (Leo Bill). Midt i alt dette får Alice øje på Absolem (Alan Rickman), der er blevet til en sommerfugl, og hun finder et spejl, der fører til Eventyrland. Her møder hun alle sine venner fra sidste gang, men noget har ændret sig. The Mad Hatter (Johnny Depp) er ikke sig selv og vil ikke acceptere at hans familie er fortid. Alice må derfor rejse tilbage i tiden for at redde hans familie.
Der er bestemt mere fart over feltet her i fortsættelsen til Alice i Eventyrland (2010), og hvor Tim Burton instruerede forgængeren, er det nu James Bobin, der har taget plads i instruktørstolen. Det er interessant at se hans fortolkning af det eventyrland Burton skabte i 2010. Filmen minder til tider lige lovlig meget om Troldmanden fra Oz (1939) og det tilhørende univers, men med to historier der ligger så tæt op ad hinanden, kan man næsten ikke klandre den for det.
Mia Wasikowska har ikke lige så meget karisma som Johnny Depp, men det må også være en udfordring at arbejde foran en green screen dagen lang. Hun spiller Alice i en lidt mindre naiv udgave denne gang, og det er positivt. Alice gør nemlig lige hvad der passer hende, uanset hvad der forventes af hende som kvinde i 1800-tallet. Det er dog også noget af det eneste der gør Alice til en spændende karakter.
Sacha Baron Cohen er fremragende som den nye skurk Time, der af en eller anden grund har tysk accent. Time er personificeringen af tid og giver anledning til mange gode pun-jokes, der dog hurtigt kommer af vejen, og han viser sig hurtigt at være en fantastisk ny karakter. Som halvt ur, halvt menneske kan han ved første blik virke afstumpet og robot-agtig, men det er ikke helt fair. De mange farverige karakterer skaber nemlig en unik dynamik i filmen, hvor både karaktererne The Red Queen, Time og The Mad Hatter alle er rablende sindssyge. Men som Alices far sagde: ”All the best people are!”.
Filmen indeholder desuden Alan Rickmans sidste rolle som sommerfuglen Absolem, og filmen er derfor også dedikeret til hans minde.
Efterfølgeren har ligesom den første film fået en dansk titel, men Alice i Eventyrland: Bag spejlet er en mørkere og til tider uhyggelig film end forgængeren, og er derfor ikke egnet for mindre børn. Filmen egner sig derimod særdeles godt til iMax formatet med sine bombastiske CGI effekter og fantasifulde og farverige univers.
Alice i Eventyrland: Bag spejlet er et spektakulært eventyr i høj fart! Jeg vil gå så langt at sige at i dette tilfælde er efterfølgeren bedre end den foregående film. Måske har James Bobin efter at have læst Lewis Carrolls bøger fulgt Alices budskab: ”The only way to achieve the impossible, is to believe it’s possible!”
