Allan Olsen er født den 23. marts 1960 i Vangede. Hans far var hattemager , men blev senere flyttemand, og hans mor var syerske.De boede i en gammel , utæt lejlighed med petroleumsvarme.
Allan var det, man kalder en vild og vovet dreng. F.eks. lagde han mønter på togskinnerne og lå med bankende hjerte i grøften og ventede på, at toget kørte forbi. Han kunne lide at gå lige til grænsen, hvilket på godt og ondt blev kendetegnende for hans liv. Han siger , at han var en kloning mellem Spørge-Jørgen og Emil fra Lønneberg. Han kunne ikke lade være med at sige dumme ting til folk på gaden, hvorefter han spænede hjemad. Engang nåede han dog ikke over vejen, men blev påkørt af en bil, så han brækkede nogle tæer og måtte på skadestuen for at få foden i gips. Vel hjemme kravler han op i et træ, falder ned og slår hul i hovedet og må på skadestuen igen. Senere flækker gipsen, og han må af sted igen. Han var en vild men samtidig en ensom dreng. Han var en lille splejs og blev ofte drillet. Vennerne kom ikke til ham, han skulle komme til dem.
I skolen havde han meget svært ved at sidde stille og koncentrere sig. Han blev klassens klovn.
I 1966 fik han lillesøsteren Gitte, som han blev meget glad for.
Da moderen fik nogle penge af morfaderen ,flyttede de til et socialt boligbyggeri "Værebroparken".
I fritiden begyndte Allan at spille fodbold i AB, men det holdt han med, da han ville det hele selv. Så begyndte han på cykelbanen, men også her holdt han hurtigt op.
Allan begyndte at komme i en klike, hvor det var smart at stjæle og drikke alkohol.
Forældrene irettesatte ham ikke, de mente, at han automatisk lærte at sætte sine egne grænser, når han fik tilstrækkeligt med ubehagelige oplevelser, men det gjorde han ikke.
Da forældrene købte sommerhus, var Allan ofte alene hjemme, og så gik tiden med fest, spænding og alkohol.
På sin 15- års fødselsdag fik han en brugt knallert, som han hurtigt får gjort ulovlig. Inderst inde ønsker Allan ikke at være, som han er, men det er nødvendigt for at være med i kliken. Allan er på daværende tidspunkt ved at nedbryde sin værdighed med alkoholen.
Han får lov til at gå ud af 9. klasse og kommer i lære som glarmester. Af og til kommer han i ungdomsklub, og her fortæller en af pædagogerne, at han har en ven, der er i gang med at lave en ungdomsfilm, om det ikke er noget for Allan? Han bliver prøvefilmet til ” Mig og Charly”. Han får hovedrollen,og det er starten på hans karriere som skuespiller. Så går det slag i slag med roller, og ind imellem er han stadig glarmester. Hans drikkeri tager til. Han drikker 10-15 genstande i hverdagen og mere i weekenden.
I privatlivet går det ham ikke så godt. Han flytter dog sammen med Helle.Efterhånden får han så mange roller, at han holder pause hos glarmesteren. I 1981 begynder han på sin første antabuskur, men han holder pause i weekenden for at kunne drikke.
Han flytter fra Helle. Senere flytter han sammen med Berit og får datteren Malou. Berit bliver dog træt af hans drikkeri og brudte løfter og flytter.
I 1988 flytter han sammen med Charlotte. De forpagter et madsted i Skagen, men da det skal sælges, flytter de tilbage til København. Her er Allan med i Cirkusrevyen et par sæsoner. Han har også en rolle på Amager Scenen, men da han udebliver fra en forestilling, bliver han fyret. Avisernes løbesedler lyder "Allan Olsen fyret for druk". Derefter begyndte nogle aggressive og selvdestruktive drukture, og efter en sådan tur er Charlotte væk, da han kommer hjem. Han finder hende og lover, at han vil lade sig indlægge til afvænning. Minnesotakuren gør ham efterhånden til tørlagt alkoholiker. Han bliver gift med Charlotte, og de adopterer sønnen Jacob fra Vietnam. Nu har Allan forskellige roller, han holder foredrag og tager sig af sin familie.
Bogen er fængslende læsning. Allan giver et hudløst ærligt billede af sine nedture og helbredelsen. Hans bog viser os, at det ikke er nok med kærlighed og omsorg. Børn har brug for faste rammer og går ofte til grænsen for at prøve, om der da ikke er nogen, der siger stop. Når man i dag ser ham glad og sjov, er det næsten ufatteligt ,at han har været så langt ude. Den ro i livet kunne man godt have undt ham tidligere.
Bogen er venligst stillet til rådighed af
Art People.