Skriv en kommentar
Amandla Stenberg (Hunger Games 2012) spiller 18-årige Maddie, der som spæd blev diagnosticeret med SCID, en sygdom, der betyder, hun har et ekstremt dårligt immunforsvar og derfor ikke må forlade sit hjem. Under omstændighederne klarer Amanda sig meget godt. Hun er en begavet pige, der fører bog-blog og tager arkitekt-kursus online. Hun har et godt forhold til både hjemmesygeplejersken, Carla, og til sin mor, der er læge. Men da den spændende, sortklædte Olly (Nick Robinson) flytter ind i huset ved siden af, begynder Maddie for alvor at føle restriktionerne af sit liv.
Fungerer bedre som film end bog
Alt eller intet er en filmatisering af Nicola Yoons debutroman fra 2015 af samme navn. Ligesom bogen, der inkluderer fine og finurlige tegninger af Yoons mand, David Yoon, har filmen fået et æstetisk kreativt spin: Illustrationer forklarer, på simpel vis, videnskaben bag Maddies sygdom, og så er filmen dyppet i de lækreste pastelfarver, der giver dig lyst til at opdatere hele dit klædeskab.
Også formidlingsmæssigt har instruktør, Stella Meghie, været opfindsom. Da jeg læste bogen, var jeg splittet mellem at føle frustration over Maddies begrænsede udsyn (det var ærligt talt lidt kedeligt, at hun ikke kunne forlade sit hus) og visheden om, at det netop gjorde, jeg kunne forstå hendes situation bedre. Meghie løser bogens problemer med lethed: Når Maddie og Olly chatter på telefonen, sidder de, i Maddies hoved, overfor hinanden i en af hendes arkitektmodeller og snakker sammen. Det fungerer optimalt for seeren, og mens ide, for mig, var bedre end udførelse i bogform, bliver filmen aldrig kedelig.
Helt essentielt for Alt eller intet er castingen. Det er en stille film, og den afhænger af den charme og sødme, som Stenberg og Robinson medbringer. Jeg kunne sagtens have tilbragt en time mere nydende deres kemi og karisma.
Men, men, men…
Selvfølgelig foregår hele filmen ikke på Maggies værelse og i Maggies hoved, og mod slutningen er der lidt af et twist, som jeg selvfølgelig ikke skal røbe. Lad mig bare sige, at jeg måske godt kunne have tænkt mig, at konsekvenserne blev bearbejdet lidt bedre. Derudover er der lidt småting, der nager mig lidt. Hvorfor er det for eksempel så farligt for Maddie, at Olly kommer på besøg, mens Carla snildt kan tage sin snavsede taske med inden døre uden at sterilisere den?
Oh well. Det er ikke ting, der stod i vejen for min nydelse af filmen, og overordnet set er Alt eller intet en rigtig sød og lækker ungdomsfilm.
