Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Engang imellem falder en anmelder over en film, som han/hun vil huske resten af livet. Denne film skal naturligvis gøre sig specielt bemærket på et eller andet plan, og tale direkte til anmelderens følelser og/eller intelligens. ”Alvin Og De Frække Jordegern” var ikke en af disse. Da jeg gik i gang med at se ”Alvin Og De Frække Jordegern 2”, havde jeg faktisk allerede glemt alt om den første film, bortset fra at den handlede om, at Alvin, Simon og Theodore blev berømte. Den første film var gennemgående dårlig, men altså ikke en film der gjorde sig specielt bemærket. ”Alvin Og De Frække Jordegern 2” er derimod en helt anden sag, for denne film vil jeg fremover bruge som målestok for, hvor dybt elendige film kan være. Lad os stille og roligt tage det fra en ende af:
Bandet The Chipmunks er blevet gigantiske, og spiller i indledningen en velgørenhedskoncert. Her får Alvin besked på af Dave, at han ikke må stjæle rampelyset, da man netop skal respektere dette faktum. Dave bliver ignoreret, og hele koncerten går bogstavelig talt fra hinanden, og Dave ender på hospitalet med svære skader. Det er Alvins skyld, og han får aldrig en skideballe, og filmen følger aldrig op på dette. Altså er scenen dybt moralsk forkastelig for et barn at se. Dave har besluttet sig for, at de frække jordegern skal passes af en tante, og begynde at gå i skole. Tanten sidder i rullestol, falder ned af trapperne og ryger også på hospitalet med svære skader. Heller ikke dette bliver fulgt op på, og vi ser hende aldrig mere i løbet af filmen. Her går filmen ind og leger med vores følelser, og provokerer os til, at synes dette er helt i orden. I skolen er The Chipmunks vildt populære, og de stjæler alt opmærksomheden, hvilket gør fodboldidioterne sure. Alvin griber derimod en bold til stikbold, og pludselig er de inde i varmen. En sølle bold. Han bliver sært nok inviteret til, at spille med på fodboldholdet, og straks er filmen et ”High School Musical” plagiat, da Alvin skal vælge imellem sporten og musikken. Igen uden morale og forklaring vælger han begge dele, skuffer de to andre Chipmunks da han ikke kan møde op til en koncert, redder Theodores liv, og så er alt godt igen. Alvin skal ikke engang angre sin beslutning, ej heller bliver det understreget, at det er muligt, at have hele to interesser på en gang. Næh – det bliver gået let henover ligesom alt andet i filmen. Det bedste er gemt til sidst. The Chipmunks får nemlig konkurrence fra tre pigejordegern ved navn The Chipettes (som man aldrig får nogen baggrundshistorie på), som bliver narret af selvsamme skurk, som The Chipmunks kæmpede imod i den første film. Disse piger vrider deres sexede numser rundt på scenen, imens de synger ”Single Ladies (Put A Ring On It)”. Naturligvis er de også snotdumme, og kan ikke klare sig ud af nogen situationer uden hjælp fra f.eks. Alvin. Det er altså ikke blot en moralsk forkastelig og tåbelig dum fortælling, den er samtidig sexistisk i en sådan forstand, at den slet ikke er egnet for målgruppen (og sært nok er instruktøren en kvinde). Det er nemlig en børnefilm, og med filmens referencer til film som ”Dommedag Nu”, ”Ondskabens Øjne” og ”Taxi Driver” skulle man ellers ikke tro det.
Hvad er der så tilbage? Filmens humor er fuldstændig blottet for originalitet, og ligesom selve plottet, laver de tre jordegern ballade, og lærer aldrig af deres fejl. På et tidspunkt nægter Alvin at sove, og bliver ved med at tænde lyset, imens Dave prøver at slukke det og sige ”godnat”. Til sidst falder Dave på et skateboard, og så slutter scenen. Mange børn vil sikkert grine her, men der kommer ikke nogen opfølgning på dette, og filmens understreger gang på gang i lignende situationer, at det er okay at lave ballade, for det ender altid godt. Filmens effekter bør også være en god grund til at se filmen, men her skuffer den også noget så fælt. Se f.eks. scenen hvor The Chipettes ankommer i en konvolut med posten. Ikke siden CGI’ens spæde begyndelse, har jeg overværet så ringe kvalitet i en biograffilm. Sangene er det sidste man kan diskutere i en film som denne. Der er masser af klassikere imellem som ”We Are Family” og ”You Spin Me Round (Like A Record)” og lignende, men de bliver bestemt ødelagt af de high-pitchede jordegern-stemmer. Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig, at nogen ville købe soundtracket og dernæst nyde indholdet.
Dette er en frygtelig film, hvor det nærmest kan diskuteres, at man skal være en dårlig forælder for, at lade sit barn se denne film. Målgruppen er nemlig hovedsageligt børn under 12 år, og disse børn er igennem en kæmpemæssig læringsproces, hvor denne film kun kan supplere med fordomme og obskure livssyn. Når børn derimod har nået 12-års alderen, kan de sagtens se en film som ”Alvin Og De Frække Jordegern 2”, og skelne fiktion og virkelighed. Problemet er bare her, at hvis man har nået denne alder, så har man nok ikke den store interesse i denne film længere. Skaberne har skabt et modbydeligt makværk af værste skuffe, der er en udmærket kandidat til ”værste film nogensinde”. Man bliver provokeret af filmens sexisme og manglende morale, og bombarderet med konstante stupiditeter. Skaberne har dog glemt en vigtig detalje i deres hungren efter hurtigt og lettjente penge – børn er ikke dumme.
Billede & Lyd – 5/6
Det eneste sted at udgivelsen her virkelig stråler er, når det kommer til billedets og lydens kvalitet. Billedet står konsekvent knivskarpt, faktisk i sådan en grad, at filmens effekter virker endnu mere amatøragtige end de ville gøre på eksempelvis en DVD-udgivelse. Lydbilledet har også en tilpas balance imellem lyde, musik og stemmer, og detaljerne er rige i baggrunden.
Ekstramateriale – 2/6
Der er rigeligt med ekstramateriale på denne udgivelse. Det hele fokuserer først og fremmest på musikken i filmen, hvor et program kører alle sangene igennem, et andet giver dig detaljer om musikken igennem hele filmen, et tredje gennemgår musikkens historie igennem serien og filmene, et fjerde fortæller lidt om menneskene bag musikken, et femte går bag en musiksekvens og viser skuespillernes arbejde her og desuden er der lige 5 musikvideoer fra filmen. Derudover er der et program, der giver dig mulighed for, at lave dit eget billedalbum med screenshots fra filmen, et program med fokus på The Chipettes og dem der ligger stemme til, et mockumentary om The Chipmunks, et meget kort program om filmens CGI, et program om filmens koreografi og et der viser dukkerne, der bliver brugt som stand-ins før CGI’en bliver lagt på. Rigeligt med kvantitet - ikke så meget kvalitet. Alle programmerne er ret korte, og man kommer aldrig i dybden på noget af det. Ikke så skuffende som filmen, men ikke desto mindre stadig skuffende.
SF/Fox</a
