Skriv en kommentar
10 minutter var der gået da jeg tænkte: Åh nej, ikke endnu et mislykket forsøg på at forny stand up-genren a la Mick Øgendahls Undskyld!
Jeg har stor respekt for kunstnernes modighed for at gå nye veje og “narre” publikum med hensyn til det forventelige. Men da Anden er den mest eksponerede stå-up-underholder herhjemme (på godt og ondt), så nåede jeg lige at krumme tæer og overvejede at forlade salen, trods faren for at blive svinet til big time. Som ivrig stand-up gænger til alt hvad der har rørt sig på live-scenen de sidste 10 år, så har jeg set lidt af hvert. Og omkring Anden må jeg indrømme at hans succes med Stewart Stardust og Terkel og ikke mindst hans 9-års jubilæum taler for sig selv, nøjagtig som netop Tal for Dig Selv og den urimeligt ligegyldige Soevnloes-cd gør det på negativ-siden. Buddhist og bye bye til FBI... Nej, Anden. Du er ikke Gud!
Og netop derfor er det særdeles overraskende at jeg må uddele 5 stjerner til manden her. Intet har ændret sig på den konto fra live-showet til dette gensyn på dvd. Men der er sjovt nok ikke tale om stand up... Det er et teater-underholdnings-spil som kører – og det virker sgu. Dybt originalt og med en bidende ironisk linje mod egen person og tilværelse, så pukler Anden løs med et solidt ordspil, så man imponeres til hudløshed. Showet har en sværhedsgrad som ligger langt over normalen, og det er fantastisk i sig selv at han får det hele til at klappe. Og så er der jo en del surprises. Blandt andet en dobbelt-gænger...
Vi ser Anden starte rodløst op, som en parodi på sig selv. Derefter kører showet som et billede på en dag hvor han står foran et aftenshow som han overhovedet ikke er klar til. Telefonen ringer, det er moaarr... Der kommer reklamer, selvom han har frabedt sig den slags... Der kommer en kasse med frugt og grønt, som han også når at revse og ender med at smide det hele ud. Og så stresser han så meget at hans kære guppy ender med at blive dyppet i skoldhed kaffe. Undervejs grupler han over hvordan han skal finde på nye jokes til aftenens show. Skal det være bidende satire, eller skal det være munterheden der sejrer? Til lejligheden opfinder han den durkdrevne Lennart som med guitar og pibe fyrer lumre pointer af a la revy-vitser. Det går ud over alt fra Seiko-ure til Jesus... På et andet tidspunkt leger Anden Gud, hvor folk får påbud mod at danse, da det blot er et primitivt forspil til en tur i kanen. Folk må heller ikke synge med på sangtekster som de dybest set ikke kan huske jvf. Beyoncé. Og så er der også hug til Snehvide og Prins Henrik.
Der fægtes også undervejs med et samuraisværd og gøres nar af Peter Pan og alt i alt er der mange ting som får en ordentlig opsang uden at det ændrer ved det faktum at det hele tiden cirkulerer omkring hvor svært det er at være Anden. I princippet et sundhedstegn, men så er det samtidig heldigt at det ikke kammer over i tudefjæs a la flødebollen Robbie Williams, som for tiden virker frelst på den konto. Det endelige opgør findes i form at en traume-kuffert stående i det imponerende kulisse-set som er lagt for dagen. Kufferten indeholder en lådden genstand fra fordumstid, som lider en definitiv udslettelse til allersidst... Gæt selv hvad, eller hvem.
Glæd dig samtidig over at du nu kan nyde løjerne hjemme i den lune sofa, for sidder du på første række er der en chance for at du bliver ramt af Guds Vilje da en bjælke river sig fri af væggen, en højtaler styrter fra loftet og lyset går ud.
Mere vil jeg ikke afsløre, for showet er baseret på surpriser og de skal ikke alle komme til eksponering her. Til gengæld kan jeg oplyse at ekstra materialet foregår som en samtale med Anden, der fortæller om hvordan han havde forestillet sig publikums reaktion på baggrund af showet, men også selve nytænkningen og ikke mindst skabelsen af Anden På Coke...
Jeg havde mine tvivl, men tvivlen kom til skamme. Men igen, et stand up show er det ikke!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Art People.
