Mange har en mening om de såkaldte “A Star Wars Story”-spillefilm, som går lidt forud for flere af de afgørende elementer i Star Wars-universet.Først kom “Rogue One”, hvor Mads Mikkelsen tog sin tørn og siden fik vi også oprindelsen omkring Han Solo i “Solo”. Nu får vi så oprindelsen af oprindelsen i forhold til Cassian Andor, som figurerede som oprørskaptajn i “Rogue One”, og det er her, at Star Wars for allerførste gang fejler. Vi er nået derud, hvor der ikke er kød nok på benet til at fortælle en vedkommende historie i det, som Disney har besluttet er et uudtømmeligt forrådskammer.
Hvad der succesfuld virkede i “The Mandalorian” og videreført i “The Book of Boba Fett”, gled så til dels ad hænde i “Obi-Wan Kenobi” og nu er der så kun bagerens efterladenskaber på gulvet: “Andor”. Magien er væk og tilbage står vi med en serie uden alt det, som ellers plejer at være karakteristika. Superskurke, mærkelige væsner, avancerede transportmidler, særprægede planeter og landskaber og episke kampe. Intet - som i INTET - er der at finde her. Bare en lille Cassian Andor (spillet uden nogen form for iver af Diego Luna), som leder efter svar fra sin fortid. Hans stil trækker opmærksomhed fra det galaktiske styre, og han må skjule sig på ørkenplaneten Ferrix på afstand fra lovens arm. Han får hjælp fra Luthen Rael (Stellan Skarsgård), en mand med uvisse forbindelser og siden lader Andor sig rekruttere til at infiltrere en kejserlig garnison. Som nyankommen kræver det dog sin mand at tilpasse sig. Særligt fordi man mangler svar på sin fortid, og dermed ikke kan stille nysgerrigheden hos en oprørsgruppe som kræver tillid. Der skal kæmpes for sagen og for at Andor kan ende med at blive den afgørende faktor, vi kender ham for i “Rogue One”.
12 afsnit. Ja, du læste rigtigt. 12 afsnit er mindst 6 for meget. Læg dertil, at Disney seriøst mener, at vi har brug for 12 mere. Der skal virkelig strammes op, hvis der skal underholdes og fastholdes, for “Andor” er her nærmest set til ende af pligt. Måske er Disneys grådighed kommet for langt i dette tilfælde, og hvis man ikke vidste bedre, så kunne man godt gå hen og blive lidt bekymret for tredje sæson af “The Mandalorian”, som er næste fixpunkt. Alligevel sidder jeg her med korslagte arme og påkalder mig netop Mando og hans lille grønne sidekick.
“Andor” byder på alt for meget dialog og for lidt handling. Der er begrænset substans og interesse i at lære denne kommende rebel at kende. Visuelt bliver det hurtigt trivielt. Om end serien opper sig lidt i sæsonens sidste afsnit, så undviger vi ikke det faktum, at serien er alt for langtrukken og ligner et bespottende forsøg på at holde sig konkurrencedygtig mod de øvrige kapitalstærke streamingtjenester. Det kan simpelthen ikke blive til mere end 2 stjerner.